Behandling ved strålebehandling
Synonymer
- Stråling onkologi
- bestråling
- Tumorbestråling
behandling
Én kvalitativt kræftbehandling af høj kvalitet finder sted i dag i samråd mellem de ansvarlige medicinske afdelinger (kirurgiske personer, intern onkologi, strålebehandling) og patienten.
I starten skal der findes en konsensus om det opnåelige terapimål. Vigtige spørgsmål her er, om svulst kan helbredes, om der er symptomer, der skal behandles, hvad er patientens vilje og modstandsdygtighed osv.
Efter at have defineret terapimålet, bør der udarbejdes en behandlingsplan, der tager højde for de i øjeblikket gældende terapireanbefalinger fra de medicinske fagforeninger og løbende studieresultater.
Mulige terapimuligheder er:
- Tumoroperation
- strålebehandling
- Klassisk kemoterapi
- Hormonbehandlinger
- Antistofterapier
- immunterapier
- Etc.
En kombination af de individuelle terapimuligheder udføres normalt.
I henhold til handlingsstedet kan der skilles mellem tre behandlingsformer på højere niveau.
- Operationen som en ren lokal terapimetode
- Strålebehandling som regional terapimetode
- Lægemiddelterapi som en systemisk terapimetode (fungerer i hele kroppen).
Afhængig af kravene kan strålebehandling udføres som en enkelt terapi eller i kombination eller før eller efter de andre terapier.
Hvis der er indikation for bestråling, skal medicinsk information om mål, implementering og mulige bivirkninger af terapien finde sted på forhånd.
Læs mere om emnet på: Bivirkninger af stråling
For at sikre, at den effektive strålingsdosis også når tumorområdet, planlægges strålebehandlingen inden selve behandlingsstart.
Til dette formål fremstilles normalt en computertomografi af den berørte kropsregion i dag. En tredimensionel model af patienten beregnes ud fra disse billeddata, hvor behandlingsområdet og de tilstødende organer kan ses.
I denne model bestemmes det nu, hvilket område der skal behandles effektivt med strålebehandling. Det definerer også, hvilke organer der skal skånes mod stråling. Baseret på disse specifikationer beregnes en behandlingsplan, der gør det muligt at placere den terapeutiske stråledosis med millimeterpræcision.
Bortset fra hudtumorer er behandlingsområdet et par centimeter under kropsoverfladen.
Når det gælder elektroner, er området med størst energioverførsel meget tæt på overfladen og falder stejlt i dybden.
Fotonstråler har deres transmission maksimalt en til to centimeter under huden. For at behandle dybere regioner effektivt uden at beskadige det nabovæv er den ønskede terapidosis opdelt over flere strålefelter, der mødes i terapiregionen. Dette tilføjer dosis af hvert felt til den af de resterende felter. Dette betyder, at den maksimale strålingsdosis er tilgængelig i tumorregionen, og strålingseksponeringen falder markant i nærheden.
For at sikre, at det samme område behandles med hver session, bruges hjælpemidler, som patienten kan placeres sikkert og stabilt med.
Vil du vide, hvilke langtidsvirkninger der kan opstå efter bestråling?
- Find ud af om Langtidsvirkninger efter strålebehandling.
