Hudsømmen

introduktion

Hudsuturer udføres ved lacerationer eller nedskæringer, efter operationer eller i tilfælde af andre dybere skader. Målet med en god hudsutur er at tilpasse sårkanterne optimalt, så såret heles uden ar og komplikationer (se også: Sårheling). Hudsuturer kan udføres ved hjælp af forskellige suturteknikker og med forskellige materialer.

suturer

Generelt gælder dette aldrig for nogen form for hudsøm Hænder styrer nålen direkte, men dette er fastklemt i en klemme. Det Sårkanter holdes med kirurgiske tang. Dette tjener også det Spænd nålen igennår stingretningen ændres. Grundlæggende skal enhver sutur sterilt, rive- og knude-bevis, vævsvenligt og håndterbart være.
Disse krav gælder for alle suturer, uanset om de bruges til hud eller organer bruges.

For det første kan suturer være i absorberbart og ikke-absorberbart materiale skelne.

Absorberbare suturer

Egenskaben med absorberbart suturmateriale er, at det opløser sig selv efter en bestemt tid og derfor ikke behøver at fjernes manuelt. Dette har den fordel, at ingen yderligere manipulation er nødvendig. Det muliggør også sømme i organer, muskler eller dybt i huden. Så det bruges på steder, der skal tilpasses midlertidigt. Materialets rivemodstand falder imidlertid langsomt efter relativt kort tid, således at selve stoffet derefter skal anvende rivemodstanden. F.eks. Har polyglycolsyretråde kun 50% af deres oprindelige rivestyrke efter ca. 15 dage. Efter ca. 3 måneder absorberes trådene fuldstændigt.

Ikke-absorberbare suturer

Ikke-absorberbare suturer bruges steder med forøget mekanisk belastning. Dette garanterer permanent støtte til vævets styrke. Der sondres mellem to forskellige stoffer.
På den ene side plastpolymererne, der er monofilament (ikke flettet) eller polyfil (flettet) kunne være. Plastpolymererne har den fordel, at de har god knude styrke, en lav fremmedlegeme reaktion og en lav risiko for infektion. Der er dog en risiko for en allergisk reaktion. I et sådant tilfælde skal trådene fjernes igen.
Silke er det andet materiale i den ikke-absorberbare tråd. Da disse medfører en høj infektionsrisiko, bruges de imidlertid kun i dag til midlertidige suturer. De er imidlertid meget fleksible og har gode knudeegenskaber, men er ikke særlig elastiske.

Gevindstørrelse

Trådstørrelsen angiver diameter af kirurgiske suturer. Der er forskellige målesystemer for trådstørrelsen, nemlig det Amerikansk USP-system (United States Pharmacopeia) og det Europæisk EP-system (Europæiske farmakopé, "metrisk system"). Trådens styrke beskriver tykkelsen og bestemmer sammen med materialegenskaberne rivemodstanden.
Trådstørrelsen er i form af tal baseret på antallet 0 specificeret. Trådens styrke 12-0 er den tyndeste tråd og bruges i mikrokirurgi anvendt. Han er ca. 0,001-0,009 mm tyk. Den bredeste tråd bærer trådstørrelsen 7, er ca. 0,9 mm tyk og bruges til ledstabilisering. Hudsuturer fremstilles normalt med en 2-0 eller 3-0 Tråd syet. Disse er ca. 0,2 til 0,3 mm tyk.
I princippet prøver du at være en det tyndeste mulige suturmateriale skal bruges til at udføre en sårlukning. Tråden skal dog være tyk nok til at opnå en tilstrækkelig stærk sårlukning. Det prøver du dybest set optimalt kompromis findes mellem rivemodstand og mindst mulig vævsbeskadigelse.
Valget af tråd overlades til en erfaren kirurg og placerer en på såret individuelt tilpasset beslutning I princippet bruges gevind med en større diameter til sår, der udsættes for større træk- og forskydningskræfter. En tyndere diameter kan vælges, hvis såret ikke udsættes for stor stress.

Nåletråd-kombination

Ud over gevindtykkelsen er Nåletråd-kombination kan skelnes. Her skelner man traumatisk og atraumatisk suturering.

Ved traumatisk syning tråden skal trækkes ind i nålen, svarende til systof. Fordelen er, at Nål brugt igen og nålen og tråden kan frit kombineres. Denne variant er også billigere. Dog vil man større traume for vævet og et andet arbejdstrin er nødvendigt. Af denne grund bruges traumatisk suturering kun, når den passende nåletrådkombination ikke er tilgængelig.

Ved atraumatisk suturering tråden kommer direkte ud af nålen. Dvs. tråden skal ikke længere gevind og forårsager mindre vævstraumer. Omkostningerne er imidlertid højere her, og nåletrådkombinationen er forudbestemt og kan ikke vælges frit. Den atraumatiske sutur vilje næsten altid brugthvis den passende kombination er tilgængelig. Derudover til meget følsomt væv, såsom at sy bukhulen (bughinden).

Symaskiner

Til en Hudsøm skal udføres enten:

• Hæftemaskiner
• Lim eller
• plasttråde af monofilament udnyttet.

Klem hæftemaskinerne Rustfrit stålbeslag ind i vævet og bøj det, så klemmerne lukkes og ikke let kan fjernes. Der er forskellige hæfteklammer, der fremstiller forskellige sømme afhængigt af dine behov. Til Hudlukning brugte enkelt hæfteklammer. Fordelen ved disse hæftemaskiner er en meget hurtig lukning af sårene og fine ar. Beslagene er efter ca. 10 dage fjernes igen ved hjælp af en speciel enhed. Denne enhed bøjer klemmerne åbne igen og fjerner dem fuldstændigt smertefrit.

Det kan også bruges til at lukke huden / hudsømmen Lim brugt blive. Der er forskellige til dette Fibrinlim og Butylcyanoacrylat. Dette fås i ampuller eller som en spray. Ved hjælp af fugtighed og polymerisation kan små hudsår i ansigtet lukkes. Klæbemidlet brænder på det friske sår i kort tid, men så er det ikke længere synlig eller synlig og absorberes efter en bestemt tid. Stå tilbage smalle arder er næppe synlige.

Der er desuden dem Mulighed for klæbebånd (Steristrip). Disse bruges på mindre hudsår og fremstiller en meget godt kosmetisk resultat. Imidlertid er tilpasning af sårkanten af ​​denne hudsutur ikke så godt garanteret som med hæfteklammer eller suturer, så sårene ikke så dybt få lov til at opnå et godt resultat.

Generelt dybere og større sår altid ved hjælp af Sømme eller hæfteklammer skal være lukket, ellers kan tilpasningen af ​​sårkanterne ikke garanteres. Små, overfladiske snit kan dog gøres hurtigt og smertefrit Lim eller tape tæt. En anden fordel ved disse forholdsregler er, at ingen lokalbedøvelse er nødvendig, hvorimod lokalbedøvelse af såret og dets omgivelser altid er nødvendigt inden suturering eller hæftning.

Knoteknik

Efter hver Hudsøm trådene skal knyttes. Til en knudeens optimale styrke vil altid blive nået tre knob lavet, hvorved disse skal være i modsatte retninger. Grundlæggende skal den første knude fikse såret i den tilsigtede position, mens den anden modroterende knude skulle stabilisere den første knude. For at være på den sikre side laves en tredje knude. Dette er en forudsætning for en veltilpasset knude Knastens rivestyrke. For tynd og glat (monofilament) Tråde, flere knob er ofte nødvendige for at forhindre knuden i at åbne alene. En knude skal altid tæt på såret men ikke trukket for stramt for at undgå indsnævringer.

I tilfælde af hudsuturer skæres knuden lige igennem med en nål og tråd Kører rundt om gevindenden nået. Også her skal de pakkes rundt skiftevis med uret og mod uret finder sted, i alt tre gange. Nedre noder oprettes af Pegefinger eller langfingerknute vedlagt. Den specielle ting ved denne type knude er, at den kan bindes med kun en hånd. Hvis knuderne skulle bindes med begge hænder, som når man binder sko, ville det være nødvendigt kirurg har begge hænder til rådighed til dette og hold begge suturer under konstant spænding for at tilpasse sårkanterne ordentligt. Gennem Enhånds teknik det er muligt kun at holde den ene tråd under spænding, mens den anden tråd er bundet omkring den stramme tråd. Dette muliggør bedre kontrol af knuden, dens placering og spænding.

Søm teknik

Det Tilpasning af sårkanterne kan med Hudsøm kan opnås ved hjælp af teknikken med en enkelt knap eller kontinuerlige sømme. Derudover såkaldte Bagsømme sømme for bedre tilpasning. Også hudstikningsteknikken Intrakutane suturer bruges til at helbrede dybere sår.

Søm med en knap

Sømme med enkelt knap giver god mekanisk stabilitet og kan også bruges over samlinger. Derudover kræves der ikke meget subkutant væv for at opnå et godt kosmetisk resultat. Med denne sutur bliver nålen stukket ind og trukket til den anden side. Derefter sidder nålen fast på overfladen, og tråden knyttes.
Såret skaber en U-form. Suturen skal gentages med ca. 3 mm fra hinanden, indtil sårkanterne er godt tilpasset over hele såroverfladen. Da denne type sutur tager en vis tid, bruges denne hudsutureringsteknik ofte kun til små hudsår.

Hudsøm ifølge Donati

Donati-hudsuturen er en modificeret form af enkeltknap-suturen. Donati-hudsutur er en speciel sutur-teknik, hvor huden i alt 4 gange stikkes. Den første punktering foretages i en lidt større afstand fra sårkanten end med en enkelt knapsutur. På den modsatte side foretages det første snit i samme afstand som snittet. Bagsømmen udføres nu i modsætning til en enkelt knopsøm. Punkteringen er lavet så tæt som muligt på kanten af ​​såret og noget mere overfladisk end de foregående sting. På den modsatte side foretages det andet snit også så tæt på såret som muligt. Efter den anden punktering kan såret nu lukkes med en knude. Donati-sømmen søm bruges til sår, der udsættes for kraftige træk- eller forskydningskræfter. Dette er f.eks. Tilfældet i området for leddene, ryggen eller lejlighedsvis på maven.
Det giver den fordel, at det fører til en særlig fast sårlukning og kan bringe sårkanterne meget præcist sammen. Dette fremmer god heling og en passende vækst af sårkanterne. Donati-suturen er imidlertid ikke altid velegnet til kosmetisk optimale resultater, da den er gennemboret i alt 4 gange. Ved meget tykke suturer kan små ar i form af hvide prikker forblive på punkterne i punkteringen. Derfor er Donati-suturen ikke nødvendigvis egnet til sår i ansigtsområdet.

Hudsøm ifølge Algöwer

Algöwer hudsøm er en søm i sømmen, der er en ændring af Donati hudsøm. Det består af i alt tre masker. Punktering foretages på den ene side af såret og går gennem det fede væv under huden. Der er en såkaldt søm på den modsatte side. Det indsættes i det fede væv under huden og derefter udstanset igen i en U-formet bevægelse, så nålen ikke kommer ud af huden igen. Den sidste søm udføres på den modsatte side, hvor den første søm allerede fandt sted. Derefter knæses sømmen.
Fordelen ved denne sutur er, at epidermis kun penetreres to gange og ikke fire gange, som med Donati-suturen. Dette kan resultere i højst to punktumformede ar. Det kosmetiske resultat er derfor potentielt bedre end med Donati-sømmen.
Ulempen er imidlertid, at denne søm ikke har den samme styrke som Donati-sømmen. Det er derfor ikke egnet til sår, der udsættes for stærke træk- eller forskydningskræfter. For hudområder, som imidlertid er meget synlige, foretrækkes sømmen på grund af dens kosmetiske overlegenhed.

Kontinuerlig sømteknik

I modsætning til sømme med enkelt knap er der stadig dem Kontinuerlig intracutan sutureringsteknik. En kontinuerlig søm er en sømteknik, hvor Søm ikke afbrudt af knuder bliver til. Det udføres praktisk taget “i ét stykke” og knyttes først efter de sidste sting. Der er flere sår, der bruger kontinuerlige suturer. Ofte vil Sår i dybet sys kontinuerligt for yderligere stabilitet. En sutur fremstilles derefter overfladisk til sikker sårlukning.
Et eksempel på en kontinuerlig søm er det Intrakutan suturhvor tråden løber lige under overfladen af ​​huden. En punktering foretages kun i slutningen af ​​såret. Der er således kun to indsættelses- og fjernelseskanaler. Hudoverfladen er kun skadet i begyndelsen og slutningen af ​​sømmen. I modsætning til med ikke-kontinuerlige sømme, kan du ikke så mange punktlige ar forårsaget af snit og udsparinger. Intrakutane suturer er egnede til spændingsfrie sårder ikke har store træk- eller forskydningskræfter på såret. Især når kosmetisk fejlfri resultater kræves, foretrækkes en kontinuerlig søm. Med denne teknik er der normalt kun en hudsutur meget smalt, fint ar tilbage. I hvert enkelt tilfælde skal det dog altid afgøres, hvilken sutur, der tilbyder den sikreste sårlukning, og hvad der er muligt i den individuelle situation.

Tråden skal strammes regelmæssigt for at opnå en god sårtilpasning. spænding skal være på huden undgås. Denne form på sømmen bruges hovedsageligt med større sår på åbenlyse steder bruges, fordi arret bliver meget smalt og næppe er synligt.

Resumé

takket være god fremgang Suturer og suturer og knuder er de fleste skader i dag godt aflåselig og efterlader næppe ingen ar. Her er en god sårpleje og rengøring væsentlig inden lukning af sårkanterne. Også bør suturer og Søm teknik bør vælges omhyggeligt for at undgå komplikationer så meget som muligt.
Takket være det store udvalg af forskellige tråde, nåle og suturteknikker, gør optimal pleje Finde. Derudover er det i dag ikke længere kun muligt at sy sår, men at lukke dem ved hjælp af klips, klæbemidler eller klæbebånd. Det har imidlertid vist sig, at Arheling er meget individuel løber og dermed kan ardannelse næppe undgås. Men i dag er det muligt at gøre dette ved hjælp af plastikkirurgi at gøre kosmetisk smuk.
Infektioner, øget modstandsdygtighed og mekanisk stress bør under alle omstændigheder undgås, eller infektioner skal behandles så tidligt som muligt for at undgå komplikationer. Grundlæggende hvert ar aktiv i ca. 1 år efter skaden er. Den endelige artilstand er kun synlig efter det forløbne år, og først derefter skal arret pyntes med plastisk kirurgi, hvis nødvendigt.