myelografi

Synonymer

Kontrastmiddelvisning af rygmarven (syn. Rygmarv).

definition

Myelografi er en invasiv (kropsskadelig) diagnostisk røntgenprocedure til afklaring af rygsmerter, hvis der er mistanke om, at årsagen til klagerne er relateret til et tryk (komprimering) af rygmarven (myelon) eller rygmarven / rygmarvene og andre moderne. Imaging tests, såsom magnetisk resonans imaging (MRI) på ryggen, er ikke tilstrækkelige til at stille diagnosen.

Princippet med myelografi er at vise de rumlige forhold for rygmarven og rygmarvsnerverne / rygmarvene ved at injicere et røntgenstrålekontrastmedium i rygmarven (subarachnoid rum).

Læs også vores side Diagnosticering af rygsmerter.

tegn

Forskellige sygdomme i Rygrad kan give anledning til, at myelografi udføres. Hvad de alle har til fælles, er, at der er mistanke om nerveskader i rygmarven. Oftest er dette sygdomme i forbindelse med den generelle aldringsproces (degenerative rygsygdomme) i rygsøjlen, som kan sammenlignes med tegn på slid i de store kropsledninger (Slidgigt i knæet, Slidgigt i hoften) du kan se.

Læs også om det Diagnose af rygmarvssygdom.

Benforlængelser, intervertebral skivemateriale og ligamentstrukturer i rygmarven kan føre til en stigende indsnævring af rygmarven (Spinal stenose). Op til en vis grad af indsnævrelse bliver nervefibrene vant til det begrænsede rum. På et tidspunkt er rummet imidlertid så stramt, at der forekommer trykrelateret nerveskade, hvilket kan ses i smerter, svaghed og ubehag i arme eller ben.

I andre tilfælde kan der også være en isoleret indsnævring i området med en eller flere nerverodudgangshuller (neuroforamen stenosis). Rygmarvsrøret presses ikke som en helhed, men kun individuelle rygmarvsnerver / rygmarvsnerver. Afhængigt af hvilke rygmarvsnerver der påvirkes, kan der være symptomer på rygsmerter, der overføres til benet eller armen (Lumboischialgia, Cervicobrachialgia).

I alle disse tilfælde kan myelografi yde yderligere diagnostisk hjælp, hvis det på trods af det Magnetisk resonansundersøgelse af lænden eller livmoderhalsryggen (MR) skal stadig forblive uklar. Myelografi bruges ofte til at planlægge omfanget af kirurgi i rygmarvskirurgi (Spinal fusion, Dekomprimering).

  1. Rygrad
  2. Spinal stenose
  3. Vertebrale kroppe
  4. Intervertebral disk

forberedelse

Før en myelografi nogle forberedelser er nødvendige. Lægen er forpligtet til grundigt at informere patienten om typen og nødvendigheden af ​​undersøgelsen. Han skal også informere ham om de generelle og interventionsspecifikke risici. Patienten skal på sin side give skriftligt samtykke til myelografi mindst en dag før undersøgelsen. Blod tages også senest dagen før undersøgelsen og frem for alt kontrollerer de blodværdier, der er vigtige for normal blodkoagulation. Alle blodfortyndende medikamenter (f.eks. SOMS 100 ®, Plavix ®, Godamed ® skal afbrydes i god tid (ca. 7 dage) for at undgå øget risiko for blødning.

Oftest er en normal røntgen af ​​rygsøjlen tilgængelig inden myelografien udføres. Dette gør det muligt for lægen at bestemme den bedste adgang til rygsøjlen til injektion af røntgenkontrastmidlet.

I patientens medicinske historie skal man kigge efter skjoldbruskkirtelforstyrrelser som en hyperthyreoidisme (hyperthyreoidisme), fordi et jodoptagelse fra det jodholdige røntgenkontrastmedium ellers ville føre til en farlig metabolisk afsporing af skjoldbruskkirtel kan komme.
Det er også vigtigt at afklare på forhånd, om a allergisk overfor jod fordi en allergisk reaktion på kontrastmediet er alvorlig Circulationsstød kan forårsage (anafylaktisk chok).

Af hygiejniske årsager gives patienten dagen for myelografi tag på en kirurgisk skjorte. Derudover etableres en intravenøs adgang. Dette bruges hovedsageligt til at kunne give medicin og væsker hurtigt via venen i tilfælde af allergiske reaktioner eller andre cirkulationsreaktioner.

Implementeringen af ​​selve myelografien udføres i røntgenafdelingen på klinikken.

Procedure for myelografi

Myelografi udføres normalt i lændehvirvelsøjlen.

Patienten sidder eller lægger sig. I siddende stilling bliver han bedt om at bøje sig fremad og strække den nederste del af ryggen mod lægen. I liggende stilling skal fødderne trækkes op for også at opnå en hævet rygstilling. Denne type opbevaring spreder rygvirvlerne i det bageste område. Dette gør det lettere for lægen at komme ind i rygmarvskanalen mellem ryghvirvlerne.

Derefter bestemmes punkteringshøjden. Lægen orienterer sig her på røntgenstrålingen af ​​lændenryggen, de påtagelige fund af spinøse processer og på typiske anatomiske tilstande (landemærker), såsom iliac crest højde. Huden desinficeres derefter grundigt.

Forberedt på denne måde opfattes selve punkteringen ikke som smertefuld af patienten. Om ønsket kan punkteringsstedet nummeres gennem en meget tynd nål med lokalbedøvelse inden punkteringen.

Efter punkteringen skubber lægen myelografienålen (kanyle) mod rygmarven (rygmarvskanalen). Lægen anerkender, at rygmarvskanalen nås ved en tilbagestrømning af nervevand (spiritus). En lille mængde nervevand gives ofte til laboratoriet til videre undersøgelse.

En skade på selve rygmarven forventes ikke under punkteringen. Rygmarven som strukturel enhed ender på niveauet 1.-2 Lændehvirvler. Nedenunder fortsætter de individuelle rygmarvsnerver, der flyder frit i nervens vand i rygmarven (cauda equina), i retning af nerveudgangshullerne i det nedre korsryggeområde, der er beregnet til dem. Når rygmarvsrøret punkteres, forskydes rygmarvsnerverne let af nålen. Der er ingen skader på nerverne.

Derefter injiceres 10-20 ml af et vandopløseligt røntgenkontrastmedium. Dette distribueres i rygmarvsrøret (dura-røret) og strømmer rundt om rygmarvsnerverne, indtil de forlader rygsøjlen gennem deres nerveudgangshuller. Udgangen fra rygmarvsnerverne strømmer også rundt i et kort afsnit. Uanset hvor der er knogler, intervertebral skiver eller andre begrænsninger, omdirigeres eller afbrydes kontrastmediumstrømmen.

Efter injektion af kontrastmediet tages røntgenbillederne:

  1. Klassisk røntgenstråle af lændehvirvelsøjlen forfra (a.p.) og fra siden: bredden og de rumlige forhold i rygmarvsområdet er vist baseret på fordelingen af ​​kontrastmediet. Rygmarvsnerverne optræder som kontrastmedieudsparinger.
  2. Skrå røntgenstråler af lænden, som ligger på højre og venstre side: Udstrømningerne af rygmarvsnerverne fra rygmarven kan ses tydeligt på disse billeder.
  3. Funktionelle billeder af lændenes rygsøjle i fremad og bagud flexion (laterale billeder): Disse røntgenbilleder gør det muligt at afgive en redegørelse om, i hvilket omfang den fremadrettede og bagudbøjning af overkroppen har indflydelse på de rumlige forhold i rygmarven. For eksempel kan en intervertebral skive under forebyggelse (antefleksion / hældning) bule tydeligt synligt mod rygmarvsområdet og forårsage nervesmerter, mens den i en lige position forekommer fuldstændig ubetydelig. I det kliniske billede af spinalkanalstenose med rygmarvsstabilitet på den anden side vises det fulde omfang af spinalkanalens indsnævring og nervemængden, især når patienten er bøjet tilbage (retroflektion / tilbøjelighed).
  4. Myelo - CT: Dette er en computertomografi (CT) efter myelografien. Denne tværsnitsbilledeproces, i kombination med kontrastmiddelinjektion, giver de mest detaljerede billeder til vurdering af rygmarvskanalstenosen og nervetryk. På grund af den stærke kontrast efter injektionen kan nerver adskilles fra andre typer væv med millimeterpræcision. Et tredimensionelt billede kan også oprettes ved hjælp af Myelo-CT.
  5. Myelo - MRT: Her udføres der efter myelografien en MR af lændehvirvelsøjlen.

Efter myelografien bringes patienten tilbage til afdelingen. For at undgå vedvarende hovedpine på grund af de midlertidigt ændrede trykforhold i nervevandsrummet (spiritusrum), skal sengen hvile i 24 timer. Derudover skal du drikke meget, så tabet af nervevand kompenseres for så hurtigt som muligt.

  1. Nerverødgren L4
  2. Nerverødgren L5
  3. Nerve rod exit S1
  4. Rygmarvsrør med nervevæske og rygmarvsnerver / rygmarv

Myelografi af livmoderhalsryggen

Myelografi bruges til at afklare mange forskellige klager i området af rygmarven. Når man undersøger livmoderhalsryggen (Cervical rygsøjlen), manifesteres disse klager ofte i området med de øvre ekstremiteter (arme, skuldre). Patienten klager ofte over udstrålende smerter, lammelse og følelsesløshed. En almindelig årsag til disse symptomer er masser (rygmarvsstenose) i området af livmoderhalsryggen. Dette komprimerer og irriterer de omgivende strukturer (især nerver). Disse masser forekommer ofte i løbet af herniatede skiver, tumorer og andre rygmarvsskader. Benede ændringer i området af rygsøjlen kan også klemme nerverødderne og indsnævre åbningerne til nervens udgang. Ved hjælp af det injicerede kontrastmiddel i myelografi kan disse masser tydeligt afgrænses fra de omgivende strukturer og diagnosticeres. I sjældne tilfælde, under myelografi af cervikale rygsøjler, injiceres kontrastmidlet direkte i nakkeområdet i stedet for lændeområdet.

Myelografi på korsryggen

Ud over at undersøge livmoderhalsryggen kan myelografi også bruges til at diagnosticere klager i lændehvirvelsøjlen. Patienterne rapporterer ofte lignende symptomer (udstrålende smerter, lammelse, følelsesløshed), men dette forekommer hovedsageligt i Nedre ekstremitet (ben) og bækkenområde. Også i dette tilfælde er årsagerne til disse klager ofte masser i området med rygmarven, som komprimerer og irriterer de omgivende nerver. Ved indgivelse af et kontrastmiddel kan disse masser klart adskilles fra de omgivende strukturer og diagnosticeres. Eventuelle pladsbesættelser kan opstå fra herniatede skiver, tumorer, knogleskift eller yderligere rygmarvsskader.

Udfører myelografi

Myelografi giver lægen et godt billede af den aktuelle rygsøjlesituation.

EN myelografi bruges mest i Korsryggen udført.

Patienten er hos Siddende eller liggende myelografi. I siddende stilling bliver han bedt om at bøje sig fremad og strække den nederste del af ryggen mod lægen. I den liggende position af myelografi fødderne skal også trækkes ind for at opnå en tilbøjelige position. Denne type opbevaring spreder rygvirvlerne i det bageste område. Dette gør det lettere for lægen at komme ind i rygmarvskanalen mellem ryghvirvlerne.

Derefter bestemmes punkteringshøjden. Lægen orienterer sig her på røntgenstrålingen Korsryggen, de håndgribelige fund af spinøse processer såvel som typiske anatomiske tilstande (landemærker) såsom iliac crest højde. Huden desinficeres derefter grundigt.

Forberedt på denne måde opfattes selve punkteringen ikke som smertefuld af patienten. Om ønsket kan punkteringsstedet nummeres gennem en meget tynd nål med lokalbedøvelse inden punkteringen.

Efter punkteringen skubber lægen myelografienålen (kanyle) mod rygmarven (rygmarvskanalen). Lægen anerkender, at rygmarvskanalen nås ved en tilbagestrømning af nervevand (spiritus). En lille mængde nervevand gives ofte til laboratoriet til videre undersøgelse.

At have en skade på selve rygmarven er forbundet med myelografi ikke at forventes. Det Rygrad som en konstruktionsenhed slutter på niveauet fra 1.-2. Lændehvirvler. De individuelle rygmarvsnerver løber nedenunder og flyder frit i rygmarvets nervevand (Cauda equina), fortsæt i retning af de angivne nerveudgangshuller i det nedre lændehvirvelsøjle. Når rygmarvsrøret punkteres, forskydes rygmarvsnerverne let af nålen. Der er ingen skader på nerverne.

Derefter injiceres 10-20 ml af et vandopløseligt røntgenkontrastmedium. Dette distribueres i rygmarvsrøret (Dural tube) og strømmer rundt om rygmarvsnerverne, indtil de forlader rygsøjlen gennem deres nerveudgangshuller. Udgangen fra rygmarvsnerverne strømmer også rundt i et kort afsnit. Uanset hvor der er knogler, intervertebral skiver eller andre begrænsninger, omdirigeres eller afbrydes kontrastmediumstrømmen.

Kontrastmiddelinjektionen vil stadig være Røntgenstråler forberedt:

  1. Klassisk røntgenbillede af Korsryggen Fra fronten (a.p.) og fra siden: Rygmarvsrummets bredde og rumlige forhold vises på grundlag af fordelingen af ​​kontrastmediet. Rygmarvsnerverne optræder som kontrastmedieudsparinger.
  2. Skrå røntgenstråler af lænden, som ligger på højre og venstre side: Udstrømningerne af rygmarvsnerverne fra rygmarven kan ses tydeligt på disse billeder.
  3. Funktionelle billeder af lændenes rygsøjle i fremad og bagud flexion (laterale billeder): Disse røntgenbilleder gør det muligt at afgive en redegørelse om, i hvilket omfang den fremadrettede og bagudbøjning af overkroppen har indflydelse på de rumlige forhold i rygmarven. For eksempel kan en intervertebral skive under forebyggelse (antefleksion / hældning) bule tydeligt synligt mod rygmarvsområdet og forårsage nervesmerter, mens den i en lige position forekommer fuldstændig ubetydelig. I det kliniske billede af spinalkanalstenose med rygmarvsstabilitet på den anden side vises det fulde omfang af spinalkanalens indsnævring og nervemængden, især når patienten er bøjet tilbage (retroflektion / tilbøjelighed).
  4. Myelo - CT: Dette er en Computertomografi (CT) efter myelografi. Denne tværsnitsbilledeproces, i kombination med kontrastmiddelinjektion, giver de mest detaljerede billeder til vurdering af rygmarvskanalstenosen og nervetryk. På grund af den stærke kontrast efter injektionen kan nerver adskilles fra andre typer væv med millimeterpræcision.

Efter myelografi Patienten bringes tilbage til afdelingen. For at undgå vedvarende hovedpine på grund af de midlertidigt ændrede trykforhold i nervevandsrummet (spiritusrum), skal sengen hvile i 24 timer. Derudover skal du drikke meget, så tabet af nervevand kompenseres for så hurtigt som muligt.

  1. Nerverødgren L4
  2. Nerverødgren L5
  3. Nerve rod exit S1
  4. Rygmarvsrør med nervevand og Rygmarvsnerver / Rygmarvsnerver

Kan myelografi udføres på ambulant basis?

Myelografi udføres normalt på patienter. Dette skyldes, at patienter skal overvåges i mindst 4 timer efter undersøgelsen, og det kræves sengeleje. Afhængigt af patienten kan en en dags opfølgningsbehandling også være nødvendig.

Ikke desto mindre tilbyder flere og flere klinikker myelografi som ambulant diagnose. I dette tilfælde skal patienten informeres om mulige risikofaktorer og information på et indledende møde. Antikoagulantia bør seponeres et par dage før undersøgelsen hos de fleste patienter. Derudover bør patienten komme til aftale edru. Efter undersøgelsen og fire timers overvågning er det forbudt at føre en bil eller bruge maskiner.

Smerte

Myelografi er en rutinemæssig procedure med lav risiko. Kun indsprøjtning af kontrastmiddel i lændeområdet (mellem L3 og L4) kan udgøre en risiko for patienten.

En sjælden komplikation er forekomst af smerter under undersøgelsen, hvilket opstår som et resultat af en skade på nervefibre under punkteringen med myelografienålen. Patienter rapporterer ofte hovedpine og rygsmerter. Derudover kan skaden på nerven også forårsage sensoriske forstyrrelser og lammelse. Afhængigt af patienten kan symptomerne vedvare i et par dage efter undersøgelsen, men i de fleste tilfælde falder de helt ned.

Hovedpine kan også skyldes den ekstra tilbagetrækning af væske under undersøgelsen. Det reducerede CSF-indhold kompenserer for ekspansionen af ​​de kar, der forsyner hjernehinden, hvilket forårsager hovedpine hos patienten.

Kontrast medier

Myelografi udføres typisk ved hjælp af røntgenstråler. For bedre at adskille rygmarven fra det omgivende væskerum injiceres et jodholdigt kontrastmiddel i sidstnævnte. Dette skaber en stærkere kontrast mellem rygmarven og væskeområdet. Eventuelle rumlige krav kan således repræsenteres bedre.

Udførelse af en myelografi er derfor ikke mulig med en kendt allergi over for stoffer, der indeholder jod. Der er en risiko for alvorlige allergiske reaktioner. Derudover bør funktionen af ​​skjoldbruskkirtlen altid kontrolleres inden undersøgelsen, da jod er et vigtigt udgangsstof til fremstilling af skjoldbruskkirtelhormoner.

Komplikationer

Komplikationer fra myelografi er meget sjældne. Den mest almindelige "komplikation" er den midlertidige hovedpine. Alvorlige komplikationer kan forekomme:

  • Postoperativ blødning: I værste tilfælde, hvis en blodkar er beskadiget, er blødning i rygmarven mulig (epidural hæmatom), hvilket kan skade rygmarvsnerverne.
  • Nerveskade: Forkert placering af myelografienålen kan skade udgående rygmarvsnerver. Disse kan ikke undgå nålen, fordi de ikke længere svømmer i nervevandet. Smerter, sensoriske forstyrrelser og lammelse kan resultere.
  • Infektion: Spredning af bakterier (bakterier) kan forårsage både en overfladisk og en dyb infektion af rygmarvsstrukturer (intervertebrale skiver, ryghvirvler, rygmarv). I værste tilfælde kan det føre til en betændelse i rygmarven (meningitis).
  • Kontinuerligt tab af nervevand: Hvis punkteringsstedet for rygmarvsmembranen (dura) ikke lukker af sig selv, som normalt, kan nervevandet kontinuerligt sive udad. Kirurgisk indgreb med lukning af hullet er derefter ofte nødvendigt.
  • Allergisk reaktion: En allergisk reaktion på kontrastmediet kan i ekstreme tilfælde føre til et allergisk chok (hjertestop).
  • Skjoldbruskkirtelfunktion: Optagelse af jod i røntgenkontrastmediet i skjoldbruskkirtlen kan føre til farlig hypertyreoidisme i visse tilfælde.