Indlæringsproblemer-The-

Pisa-undersøgelse

Hvad er PISA-undersøgelsen?

PISA-undersøgelsen er en skolepræstationstest, der blev indført i 2000 af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OCED). Forkortelsen PISA er udtrykt på forskellige måder, enten på engelsk: Program for International Student Assessment eller på fransk: Program international pour le suivi des acquis des éléves (International program for at spore, hvad studerende har opnået).

procedure

Hvert tredje år får studerende i en alder af 15 år opgaver til at løse, som ikke kun registrerer elevernes grundlæggende kompetencer, men også sammenligner dem internationalt. Derfor deltager omkring 70 lande fra hele verden.
Fokus for denne undersøgelse er kompetencer fra området aktiv deltagelse i arbejde, samfund og privatliv. Dette indfanges ved hjælp af læsning, matematik og videnskab. Formålet med PISA-undersøgelsen er at give de deltagende lande internationalt sammenlignelige indikatorer om emnet viden, uddannelsessystemet og de generelle skoleforhold. På denne måde kan staterne sammenligne og evaluere deres uddannelsessystemer og deres succes internationalt.

Hvad er konsekvenserne af PISA-undersøgelsen?

Det tyske resultat i PISA-undersøgelsen provoserer utilfredshed og viser tydeligt, at der er behov for handling i Tyskland for uddannelsespolitik. Dette har resulteret i adskillige reformer af uddannelsessystemet i Tyskland.
Den studerende er med sine evner og sine præstationsgrænser kommet frem. Særlig opmærksomhed blev rettet mod sprogfærdigheder. Dette skulle nu begynde i børnehaver, tidlige interventionsforløb i folkeskoler. Derudover udvides heldagsskoler. Fokus her er især på at fremme uddannelsesmæssigt dårligt stillede børn.
Fokus for individuel støtte skal være gennem professionalisering af undervisningsaktiviteten og dermed gennem forbedret pædagogisk handling.
Uddannelsesstandarden blev sat landsdækkende. Den viser, hvad eleverne skal vide i slutningen af fjerde, niende og tiende klasse, uanset staten. Det centrale gymnasiumseksamen blev indført for at opnå større sammenlignelighed og kvalitet. Læringsindholdet er derfor standardiseret, mens implementeringen overlades til skolerne.
Skoler bliver mere ansvarlige for sig selv.
Derudover blev uddannelsesforskningen udvidet, blandt andet gennem nye professorater.

Hvilke opgaver stilles i PISA-studiet?

Opgaverne i PISA-studiet er opdelt i tre områder, læseevner, videnskab og matematik.
Læsning er en test af evnen til at forstå teksten. Derudover sættes opgaver, der illustrerer, om den studerende kan bruge teksterne, evaluere dem, reflektere over dem og håndtere dem for at videreudvikle deres egen viden og potentiale og dermed opnå social deltagelse.
De videnskabelige opgaver handler om, at den studerende kan håndtere videnskabelige ideer. Så der stilles spørgsmålstegn ved evnen til at forklare og evaluere naturlige fænomener og forskningsresultater samt evnen til at fortolke videnskabelige undersøgelser.
Desuden spørges eller afprøves kompetencen i matematisk tænkning og evnen til at bruge matematiske begreber, procedurer, fakta og instrumenter for at kunne beskrive fænomener og forklare og retfærdiggøre dem.

Er resultaterne fra de forskellige lande virkelig sammenlignelige?

Cirka 70 forskellige lande deltager i Pisa-undersøgelsen, hvorfor spørgsmålet opstår, om landets resultater virkelig er sammenlignelige. I hvert land konfronteres den samme gruppe mennesker med de samme opgaver. Ud fra dette aspekt er resultaterne i en vis forstand sammenlignelige. Undersøgelsen tager imidlertid ikke højde for de nationale og kulturelle krav og de forskellige skolesystemer i de forskellige lande. Derfor er det op til enhver at bedømme, om og hvor godt landets resultater er sammenlignelige.

Hvorfor er Tyskland så dårlige i PISA-undersøgelsen?

Skolebørn i Tyskland scorede kun middelmådige i PISA-undersøgelsen og er langt fra den internationale top. PISA-undersøgelsen viser, at den akademiske succes i Tyskland afhænger meget af forældrenes indkomst og uddannelse. I Tyskland er fremme af børn fra indvandrerfamilier og fremme af børn fra socialt dårligt stillede baggrund mindre vellykket end i andre lande. Der er en forbindelse mellem migrationshistorien og den respektive studerendes uddannelsesmæssige succes. I Tyskland er andelen ”studerende med høj risiko”, der har et meget dårligt præstationsniveau, høj. Næsten halvdelen af 15-årige med migrationsbaggrund viser dårlig skolepræstation. Da mere end en fjerdedel af de studerende i Tyskland ifølge OECD har udenlandske rødder, er der tilsvarende mange studerende med lavt resultat. Andre lande er bedre i stand til at opnå en høj grad af kompetence hos studerende, uanset deres sociale baggrund.

Læs vores emner: