Spasticitet ved multippel sklerose

introduktion

Spasticitet er en uønsket spænding i musklerne ud over det normale niveau.Ud over den øgede muskelspænding forekommer muskeltrækninger, muskelspasmer og muskelstivhed også. Spasticitet kan gentage sig i faser eller vedvare kontinuerligt. De forekommer ofte i multippel sklerose og kombineres ikke sjældent med muskelsvaghed.

Spastisiteten kan forårsage smerter og begrænse fysisk mobilitet. Omfanget af spastisitet er forskelligt for hver patient med multipel sklerose. Nogle påvirkes hårdt i deres hverdag af spasticiteten, mens andre kun har mindre begrænsninger. Desværre er spasticitet en af ​​de mest almindelige årsager til handicap hos MS.

Hvorfor kan spasticitet forekomme i multippel sklerose?

Hos MS opstår fokus gentagne gange på inflammation i det centrale nervesystem, dvs. i hjernen og rygmarven. Disse får forbindelserne mellem nervecellerne til at omgå. I reel forstand vender betændelsen mod isoleringen af ​​nervecelleforbindelserne, myelin. Dette kan forestilles som et kabel. På grund af ødelæggelsen af ​​isoleringen kan transmissionen mellem nervecellerne ikke længere finde sted.

Såkaldte motoriske neuroner er ansvarlige for bevægelserne i musklerne. Der er altid to motoriske neuroner forbundet til hinanden. Den ene sidder i hjernen, mens den anden sidder i rygmarven og flytter en bestemt muskel eller muskelgruppe. Når forbindelsen mellem den første og den anden motorneuron forstyrres, f.eks. I løbet af betændelse ved multipel sklerose inhiberes den anden motorneuron ikke længere af den første. Dette fører til øget spænding i musklerne. Spasticitet udvikler sig.

For mere detaljeret information, venligst også læse: Myelinskeden

På hvilke muskler forekommer spasticiteten især?

I princippet kan alle muskelgrupper påvirkes af spastisitet, hvis betændelsesfokus er på det passende sted. Derfor oprettes et individuelt billede af de berørte muskelgrupper. Oftere forekommer der imidlertid spasmer i benmusklerne. Dette er blandt andet tilfældet, fordi nerveforbindelserne er særlig lange her. Spasmer forekommer der ofte og er i nogle tilfælde det første symptom på multippel sklerose.

Armene påvirkes normalt, når sygdommen skrider frem. Imidlertid er de ofte ikke så hårdt påvirket af spasmer og muskelsvagheder. Spasticitet i bagagerummet eller nakkemusklerne er mindre almindeligt. Som regel er den ene halvdel af kroppen mere påvirket af spasticiteten end den anden. Men også her er der stærke individuelle forskelle.

For mere information, se: Multipel sclerose

Følgende yderligere symptomer kan forekomme

Mobiliteten af ​​de berørte muskler er begrænset af spasticiteten. Hos nogle patienter forekommer spastisiteten først efter langvarig eksponering. Mange er begrænset i deres evne til at gå. Spastisiteten ledsages normalt af muskelsvaghed. Derudover kan en smertefuld følelse af spænding eller kramper i musklerne opstå. Muskel- og seneforkortelse kan forekomme over en længere periode, hvilket begrænser mobiliteten i arme og ben. Endvidere kan der opstå tegn på slid på leddene i årenes løb, da spasticiteten fører til forkert stress på samlingerne.

Selve spastisiteten såvel som de konsekvenser, der opstår gennem årene, såsom ledskader, kan føre til svær smerte. Derudover kan der forekomme en såkaldt spastisk blære. Her er foci af inflammation placeret i rygmarven på en sådan måde, at de påvirker veje for frivillig blærekontrol. Dette kan føre til et stærkt og presserende behov for vandladning, selvom blæren ikke er fyldt nok. Dette kan alvorligt påvirke livskvaliteten. Det er også muligt at have samleje. I sidste ende ledsages spastisitet ofte af hurtig træthed. Man taler her om træthed.

Læs mere på: Multipel sclerose

Behandling af spasticitet

En uundværlig vigtigste søjle i behandlingen er fysioterapi og fysioterapi. Der er en række øvelser, der bruges mod spastisitet og derefter kan afsluttes uafhængigt derhjemme. Blandt andet er passiv udstrækning af arme og ben vigtig for at bevare mobilitet og forhindre muskel- og seneforkortelse. På samme tid slapper dette af musklerne og fremmer blodcirkulationen. Derudover kan der trænes holdninger, der reducerer muskelspænding. Muskelmobiliseringsteknikker og kolde terapier kan også bruges til dette formål. Foruden terapi er bevægelsesøvelser i vandet eller massage også nyttige. Derudover kan ergoterapeuter hjælpe de berørte med at organisere deres hverdag så uafhængigt som muligt på trods af deres begrænsninger. En ortose, f.eks. en knæbøjle for at gøre hverdagen lettere. Alternative helingsmetoder kan derudover anvendes, f.eks. Akupunktur eller afslapningsøvelser. Deres effektivitet er imidlertid endnu ikke videnskabeligt bevist. I sjældne, meget alvorlige tilfælde er kirurgi indikeret for at korrigere ujævnheder, forlænge sener eller sikre led.

Læs mere om: Fysioterapi og fysioterapi

Disse stoffer bruges

Hvis træningsterapi ikke er nok til at lindre symptomerne, anvendes medicin. Muskelrelaxanter og antiepileptika anvendes til spastisitet. Disse skal lempe musklerne. Baclofen eller tizanidin bruges ofte i tabletform. I alvorlige tilfælde kan muskelafslappende midler gives direkte i rygmarven gennem et rør. En anden mulighed er neurotoksiner, dvs. nervetoksiner. Disse indsprøjtes direkte i muskelen via en sprøjte og arbejder der i ca. 2 måneder. I alvorlige tilfælde er cannabinoider nu også tilladt at behandle spastisitet.

Læs mere om dette på: Multipel skleroseterapi

Du kan gøre det selv

Det er vigtigt, at øvelserne fra fysioterapi også udføres regelmæssigt derhjemme. Hvis du har mild spastisitet, skal du selv være i god fysisk tilstand. Stræknings- og styrkelsesøvelser, som du kan gennemføre uafhængigt, hjælper her. Det anbefales at diskutere øvelserne med din fysioterapeut, så de kan implementeres korrekt og målrettet. Det er også nyttigt at aktivt være opmærksom på, hvilke øvelser eller terapier der er bedst for dig individuelt. Her kan du hjælpe med kropsbevidsthed. En udveksling med andre syge kan også være nyttig og bringe nye tilgange til at lindre symptomer. Hvis symptomerne forværres, skal en læge altid konsulteres omgående for at afværge mulige sene virkninger.

Sådan er prognosen

Desværre er multipel sklerose stadig ikke hærdes og har udviklet sig kontinuerligt gennem årene. Mange mennesker med MS er afhængige af en kørestol efter mange års sygdom. Imidlertid kan dagens behandlinger svække intensiteten af ​​MS-forløbet. Livskvaliteten for de berørte er steget markant i de senere år. Der er også flere stoffer til rådighed til bekæmpelse af betændelse i det centrale nervesystem. Derfor er prognosen forbedret markant i de senere år. Sygdomsforløbet varierer dog meget fra person til person.

Yderligere information om dette emne kan findes på: Kursus i multipel sklerose