Psykiatri-Online

Terapi af en afhængighed

terapi

Den vigtigste ting i afhængighedsterapi er patientens motivation og vilje til at ændre sig. Uden en motivation kan sygdommen aldrig behandles bæredygtigt. Årsagen til at de fleste misbrugere har så store vanskeligheder med at motivere sig, er på grund af forskellen mellem positive effekter "i det her og nu" og de negative konsekvenser "i fremtiden".

Eksempel: cigaretmisbrug

Det har været kendt i over 100 år Røg er en meget usund vane. Senest med spredningen af medierne og omfattende uddannelse af befolkningen i 80'erne og 90'erne vidste næsten enhver ryger, at han aktivt forkortede sit liv og skadede sit miljø. Alligevel ryger mange mennesker stadig i dag, da truslen lurer et eller andet sted i fremtidens tåge. Den behagelige fornemmelse, som nikotin skaber i kroppen og ”coolness factor” i psyken, er direkte til stede.

Det meste af tiden ændres denne holdning, når den negative konsekvens pludselig og uventet "rammer" nutiden. Et pludseligt kvælningsangreb, mens du ryger, et slagtilfælde eller endda forårsager en dødelig ulykke, mens den er beruset, kan øge behandlingsviljen markant. Andre faktorer, der øger sandsynligheden for ændringsmotivation er:

høj social kompetence (f.eks. muligheden for at udtrykke din egen mening, hævde dig mod andre osv.)

stabil selvforventning ("Hvis jeg prøver hårdt nok, har jeg det godt!")

Akkumulering af negative konsekvenser af afhængighed (f.eks. Forlader partner mig, mit kørekort er væk, kreditorerne truer osv.)
Kendskab til tilbud om hjælp (afhængighedsrådgivning, afvænning til patienter, selvhjælpsgrupper osv.)

Læs mere om her Konsekvenser af stoffer, som cannabis, amfetamin eller ecstasy

Tilbagefald i afhængighed

Tilbagefald i afhængighed:

Selv hvis motivationen kan vurderes som god eller dårlig på grund af sådanne faktorer, er den såkaldte “ambivalens” en konstant ledsager af den motiverede patient. Selv efter år med ikke at bruge stoffet, kan en patient tilbagefalle til afhængighed. Hos mange patienter er der også en hyppig ændring fra at afstå fra stofbrug og hyppige tilbagefald.

Generelt er chancerne for tilbagefald ganske høje, men varierer fra stof til stof. Sandsynligheden for mindst et tilbagefald inden for 2 år efter behandlingen er omkring 40-50% for alkohol, omkring 60-70% for ulovlige stoffer og over 70% for tobak.

En af grundene til hyppigheden af sådanne tilbagefald er, at visse situationer og stimuli (lyde, lugt osv.) Tildeles visse positive følelser under aktiv afhængighed.

Læs mere om emnet: Stofmisbrug

Eksempel: alkoholafhængighed

"Hver gang jeg sidder med drengene på pubben og drikker mig, har jeg det godt."

Er den rigtige Addiction praktisk talt ikke længere aktive, er disse "træne stimuli" (barstøj, bowlingbane) stadig forbundet med den behagelige følelse såvel som med alkoholforbruget. Ønsket om at genopleve den behagelige situation kan også være direkte forbundet med ønsket om alkohol.

Andre faktorer, der øger sandsynligheden for et tilbagefald, er pludselig ændrede livssituationer (adskillelse eller død af en elsket) eller også psykiske lidelser (Depression osv.).

En del af terapien skal derfor være forebyggelse af tilbagefald. I denne sammenhæng har redigeringerne til følgende punkter vist sig nyttige:

Anerkendelse af situationer, der potentielt kan blive "farlige"
Diskuter måder at undgå sådanne situationer.
Behandling af "farlige" stimuli på en sådan måde, at de igen bliver normale, originale stimuli i løbet af behandlingen. (Pub støj er bare støj osv.)
Behandling af opførsel, når det første slip er fundet. (En nødstilfælde er så at sige brugt, før man helt glider tilbage i det gamle adfærdsmønster.)
Styrke selvforventning

Kontrolleret brug

Kontrolleret anvendelse af stoffer:

Der er forskellige meninger om spørgsmålet om kun den permanente afskedigelse af et stof eller også en kontrolleret anvendelse er et godt terapeutisk middel i kampen mod afhængighed. Der er faktisk bevis for, at nogle patienter er mere tilbøjelige til at drikke en defineret mængde alkohol og ikke spiser noget andet.

En lignende tilgang følges i behandlingen af opiatmisbrugere. Ved substitution med kunstige opiater såsom Methadon, kan du modvirke både den høje risiko for infektion og hyppig kriminel adfærd. Samtidig gennemføres psykoterapeutiske foranstaltninger.

Psykoterapeutiske procedurer

Psykoterapeutiske procedurer (forenklet repræsentation):

I de senere år, da viden om både forstyrrelsen og mulige forholdsregler er forbedret, er der udviklet en særlig sygdomsrelateret tilgang. Fokus her er på:

terapimotivationen
Forebyggelse af tilbagefald

Terapimotivation:

Det terapeutiske arbejde med at fremme terapimotivation er opdelt i flere faser.

Trin: Analyse af problemet og dets baggrund
I dette første vigtige trin afklarer terapeuten og patienten, hvilken grund der i sidste ende var ansvarlig for starten af terapien. Desuden afklares det, hvilke positive konsekvenser en sådan behandling kan medføre. Derudover analyseres patientens forventninger til sig selv og mulig afholdenhed.
Niveau: Arbejde med faktorer, der hjælper med at ændre, og som kan hæmme forandring.
På dette stadium afklarer patienten og terapeuten f.eks. hvilken risiko patienten har for et tilbagefald, hvis han forbliver i sit velkendte miljø. I denne fase er det også vigtigt for patienten at tænke over tiden efter terapiens afslutning (fremtidsperspektiver)
Niveau: mål
På dette stadie af terapien skal realistiske mål udarbejdes sammen med patienten. Her kan du f.eks. afklare, om der er et reelt ønske om afholdenhed eller kontrolleret drikkevand eller til fortsættelse af tidligere vaner. Terapi vil kun være succes på lang sigt, hvis en patient kan sætte sig troværdige, realistiske mål.
Niveau placering:
På dette trin formuleres forseglinger, som er særlig vigtige for patienten. Til dette formål opretter patienten en rangliste, over hvilke mål der formuleres, der fører til en følelse af succes så hurtigt som muligt.
Faseimplementering af terapi:
Dette trin handler om at implementere de mål, der er udarbejdet i de foregående faser. Desuden lærer patienten f.eks. Muligheder for at forbedre dine egne færdigheder, som er nødvendige for en permanent ændring af adfærd. Derudover lærer han at observere sig selv i forskellige situationer for at opretholde sin egen selvkontrol på lang sigt. Sidst men ikke mindst slettes stimuli, der kan føre til tilbagefald.

Forebyggelse af tilbagefald

Forebyggelse af tilbagefald:
Også i denne terapeutiske tilgang forfølger man forskellige stadier.

Niveau, hvilke situationer der kan være farlige:
I dette trin identificeres situationer, hvor patienten har oplevet visse stemninger i fortiden, der førte til forbrug.
Trin Hvordan kan farlige situationer undgås:
Ofte befinder sig patienter med en afhængighed sig i meget problematiske livssituationer. Af denne grund skal det afklares med dem, om og hvordan en ændring i denne livssituation kan skabes. Ofte er det f.eks. har brug for at skille sig med gamle "venner" for ikke at blive i fare igen.
Faseændring i adfærd:
Denne fase handler specifikt om at ændre eller slette gammel opførsel. Til dette formål lærer patienten f.eks. Afslapningsprocedurer eller procedurer, som kritiske tanker kan ændres eller stoppes med
Faseændring i selvkoncept:
På dette tidspunkt er det vigtigt at arbejde med patienten, så han eller hun lærer at tro på sig selv.Kun dem, der kan vurdere sig selv og den lærte adfærd som positive, vil være i stand til at afværge et tilbagefald i farlige situationer.
Fase Hvad sker der efter et tilbagefald:
Tilbagefald er almindelige. Af denne grund skal de være en del af terapien. I dette vigtige trin er det vigtigt, at patienten kæmper med muligheden for et tilbagefald og som sådan pakker en nødsituation, der bruges, hvis et tilbagefald ikke kunne forhindres. (f.eks. hvordan undgår jeg at tage yderligere stoffer, hvor kan jeg få hjælp fra osv.).
Undersøgelser har vist, at ovenstående terapeutiske tilgange opnår markant bedre resultater end andre. Cirka halvdelen af alle alkoholmisbrugere i var permanent abstinens selv efter flere år.