Valproinsyre

Hvad er valproinsyre?

Valproinsyre og derivatet valproat er lægemidler, der bruges til behandling af epilepsi. Det anti-epileptiske middel anvendes i forskellige former for epilepsi. Børns former for epilepsi, såsom fravær, kan også behandles med valproinsyre.

Derudover anvendes valproinsyre også til behandling af bipolære lidelser for at forhindre maniske og depressive faser og er et effektivt alternativ til lithium også til behandling af akutte maniske faser.

Indikationer for valproinsyre

Indikationerne for den anti-epileptiske valproinsyre inkluderer epilepsi. Valproat bruges til at behandle såkaldte grand mal-anfald, som er anfald, der påvirker begge sider af hjernen. Dette inkluderer også fraværsepilepsi, som er særligt almindeligt hos børn og er kendetegnet ved fraværstilstande, der varer nogle få sekunder. Valproinsyre kan også bruges til partielle anfald, der kun påvirker halvdelen af ​​hjernen. Valproinsyre kan forhindre anfald i alkohol- eller stofudtrækning.

Foruden epilepsier er profylakse af maniske og depressive tilstande ved bipolar lidelse også en del af indikationen på valproat. Det bruges også i akut mani.
På trods af anbefalinger fra det tyske migræne- og hovedpinefirma er der (stadig) ingen godkendelse for brugen af ​​valproinsyre i migræneprofylakse eller til klynghovedpine.

Find ud af alt om emnet her: Epilepsi.

epilepsi

Valproinsyre hører til gruppen af ​​anticonvulsiva eller antiepileptika, så den bruges til behandling af epilepsier og anfald. Disse indbefatter på den ene side generaliserede anfald, dvs. grand mal-anfald, som er ledsaget af rykninger af muskelgrupper og tab af bevidsthed. Valproinsyre bruges også til behandling af fraværsepilepsi, inklusive barnets form. Fokale epilepsier er også en del af anvendelsesområdet.

Valproinsyre kan anvendes som en monoterapi, dvs. det eneste lægemiddel til behandling af anfaldsforstyrrelsen og i mere alvorlige former som del af en kombinationsterapi med adskillige antikonvulsiva. Foruden carbamazepin er valproinsyre det første valg i den langtidsbehandling af epilepsi.

Læs også artiklen: Epilepsi hos barnet.

depression

Valproinsyre er ikke egnet som et terapeutisk middel til unipolær depression. Imidlertid anvendes det som en såkaldt faseterapeutisk ved bipolar lidelse til profylakse af maniske og depressive faser. Hos patienter med symptomer på depression skal diagnosen unipolær depression stilles meget omhyggeligt, da disse meget godt kan være symptomer på en depressiv fase af bipolar lidelse. Forskellige lægemidler anvendes afhængigt af sygdommen.

Patienter på antidepressiva, der tager valproinsyre for en anfaldssygdom, skal fortælle deres læge om medicinen, de tager. Valproinsyre har adskillige bivirkninger med andre lægemidler, såsom antidepressiva fluoxetin.

For mere information, læs videre: Terapi af en mani.

Det aktive stof

Valproinsyre og dens salte, valproaterne, er lægemidler i gruppen af ​​antiepileptika eller antikonvulsiva. Funktionsmekanismen for valproinsyre er ikke fuldt ud forstået. Den antikonvulsive virkning forklares sandsynligvis ved en forstærkning af hæmmende signaler i hjernen.

Valproinsyre kan tages oralt eller administreres intravenøst. Valproinsyre interagerer med mange andre lægemidler på mange måder, hvilket kan svække eller øge deres virkning. Derfor skal den behandlende læge altid informeres om brugen af ​​antikonvulsiva.
Derudover kan indtagelse af valproinsyre have bivirkninger. Det er især vigtigt at bemærke, at valproinsyre er meget teratogen, hvilket betyder, at den kan skade det ufødte barn alvorligt under graviditeten. Valproinsyre anbefales ikke til kvinder i den fødedygtige alder. Hvis det bruges, skal der anvendes en effektiv antikonceptionsmetode under behandlingen.

Find ud af mere om emnet her: Medicin mod epilepsi.

Bivirkninger

Enhver medicin har en risiko for bivirkninger, men det er ikke sandsynligt, at enhver bruger oplever dem. Midlertidig kvalme, tab af appetit, inklusive opkast eller diarré, kan forekomme, især i starten. Appetitten kan også øges. Både vægtstigninger og -fald er mulige

Almindelige bivirkninger inkluderer også psykologiske symptomer såsom forvirring, aggression, rastløshed og opmærksomhedsforstyrrelser. Terapi med valproinsyre kan også påvirke blodværdier, blodtællingen (med undertrykkelse af knoglemarven), leverværdier og andre laboratorieparametre, såsom en stigning i ammoniumkoncentrationen i blodet. Koordination og bevægelsesforstyrrelser såsom rysten eller frysning og andre neurologiske symptomer som træthed, hovedpine, paræstesi og andre er også almindelige. Midlertidig hårtab er også muligt.
Alvorlige, men sjældne bivirkninger inkluderer leverskade, der kan føre til død, skader på bugspytkirtlen eller alvorlige hudreaktioner såsom Stevens-Johnson syndrom.

I tilfælde af vedvarende og alvorlige symptomer skal en læge konsulteres, og detaljerede undersøgelser og laboratorieundersøgelser skal udføres før og under behandlingen. Klinisk iøjnefaldende patienter skal kontrolleres en gang om måneden i begyndelsen, efter et år er to til tre medicinske kontroller om året tilstrækkelige, så længe behandlingen stadig tolereres.

Yderligere information om dette emne: Bivirkninger af valproinsyre

Vægtøgning

Valproinsyre kan ændre appetit og føre til både vægtøgning og tab. Undersøgelser har vist en forskellig indflydelse af valproinsyre på energi og hormonmetabolisme, afhængigt af køn, alder, behandlingsvarighed, startvægt og andre individuelle faktorer, kan valproinsyre faktisk føre til vægtøgning. Valproinsyre synes endda at have indflydelse på insulinmetabolismen og øge risikoen for det såkaldte metaboliske syndrom, en forløber for diabetes mellitus.

Patienter skal informeres om de mulige bivirkninger af terapi og overvåges. Enkle regler for spiseadfærd kan modvirke en stigning. Hvis kropsvægten øges hurtigt og hurtigt i de første måneder af behandlingen, bør en ændring af medicin overvejes i samråd med lægen.

interaktion

Valproinsyre interagerer med adskillige andre medikamenter og kan øge eller svække deres virkninger, påvirke selve virkningen eller øge risikoen for mulige bivirkninger. Ved ordinering af valproinsyre er det vigtigt at informere lægen om patientens medicin.

Udskillelsen af ​​valproinsyre kan øges med følgende lægemidler, og den anti-epileptiske virkning kan således svækkes: andre anti-epileptiske lægemidler, såsom fenobarbital, primidon, phenytoin og carbamazepin. Dette skal tages i betragtning i multimedicinsk behandling til behandling af epilepsi. Nedbrydningen af ​​valproinsyre øges også af mefloquin (anti-malariat) og carbapenems (antibiotika); samtidig brug kan føre til anfald. Koncentrationen af ​​valproinsyre øges med cimetidin (et anti-halsbrandmiddel) og erythromicin (et antibiotikum). Fluoxetin til behandling af depression ændrer også koncentrationen af ​​valproinsyre, ligesom acetylsalicylsyre ("aspirin", ASA), der ofte bruges til smerter og betændelse.

Valproinsyre påvirker også koncentrationen af ​​andre lægemidler og fører enten til en svækket effekt eller en øget frekvens af bivirkninger. Særlig forsigtighed er påkrævet, når man tager andre antiepileptika, benzodiazepiner, neuroleptika og medikamenter til behandling af depression (antidepressiva, MAO-hæmmere). Terapi med valproinsyre kan føre til en øget tendens til blødning, hvis der tages antikoagulantia og antiaggregants ("blodfortyndere") på samme tid.

Hvornår skal valproinsyre ikke gives?

Valproinsyre bør ikke gives, hvis der er kendt allergiske reaktioner på lægemidlet eller dets komponenter. Derudover må valproinsyre ikke bruges til behandling, hvis det vides, at patienten eller et familiemedlem har en leversygdom. Patienter med blødningsforstyrrelser bør heller ikke tage medicin, der indeholder valproinsyre.

Den såkaldte leverporfyri, en forstyrrelse i blodpigmentmetabolismen, er en absolut kontraindikation til indtagelse af valproinsyre. Der er også adskillige sygdomme, hvor valproinsyre kun skal bruges efter omhyggelig afvejning af risici og fordele. Disse inkluderer sygdomme i knoglemarven, metabolske sygdomme, nedsat nyrefunktion og når man tager antikoagulantia eller acetylsalicylsyre (ASA).

Inden du tager valproinsyre, skal lægen informeres fuldt ud om patientens medicinske historie og medicin.

Doseringen

Terapi med valproinsyre skal påbegyndes og overvåges af en specialist. Doseringen er individuel afhængig af patienten og afhænger af alder og andre faktorer. Valproinsyre smøres normalt gradvist ind, så start med en lavere dosis. Dosis afhænger også af, om andre anti-epileptiske lægemidler bruges til at behandle anfaldsforstyrrelsen.

Ved langtidsbehandling er den gennemsnitlige daglige dosis til monoterapi med valproinsyre til voksne og unge ca. 20 mg valproinsyre pr. Kg kropsvægt pr. Dag, dvs. 1200 til 2000 mg. Den daglige dosis kan opdeles i flere enkeltdoser; tabletterne skal sluges med rigelig væske en time før måltiderne.

Hvad er valproineniveauet?

Effekten af ​​valproinsyre i behandlingen af ​​epilepsi er næppe relateret til koncentrationen af ​​lægemidlet i blodet. Ikke desto mindre kan niveauet af medicinen bestemmes, for eksempel for at justere patientens individuelle dosering eller for at kontrollere patientens overensstemmelse, dvs. for at kontrollere, om medicinen tages korrekt.

Referenceområdet for valproinsyre er ca. mellem 50 og 100 mikrogram pr. Ml. Selv patienter, der er optimeret justeret i henhold til Spiegel, kan lide anfald, hvilket viser den lave informative værdi af værdien. I sidste ende er den afgørende faktor for terapi den dosis, hvorunder patienten er fri for anfald.

Prisen

Valproinsyre er et lægemiddel til langtidsbehandling af krampeanfald eller bipolar lidelse, doseringen er individuel. Den sædvanlige vedligeholdelsesdosis til behandling af epilepsi valproat er mellem 1200 og 2000 mg hos unge og voksne.
Valproinsyre findes på markedet i forskellige pakningsstørrelser fra forskellige producenter. For eksempel koster 200 tabletter på 150 mg valproat mellem 20 og 30 €, 200 tabletter på 500 mg mellem 35 og 50 €.

Alternativer til valproinsyre?

Valproinsyre er et af de første valg i behandlingen af ​​forskellige former for epilepsi. Terapien bestilles og følges op af en specialist; bivirkninger eller kontraindikationer kan føre til en ændring af et andet lægemiddel. Alternativer til valproinsyre er andre anti-epileptiske lægemidler, især carbamazepin, og dets derivater er på kort liste afhængigt af indikationen. Der er også phenytoin og phenobarbital. Ethosuximid er af særlig betydning i behandlingen af ​​fraværsepilepsi hos børn.

Nyere antikonvulsiva inkluderer gabapentin, lamotrigin, tiagabin, topiramat og vigabatrin. Mange er egnede til kombinationsterapi, for eksempel bruges lamotrigin også til monoterapi. Benzodiazepiner såsom diazepam og lorazepam bruges i et akut angreb eller i såkaldt status epilepticus.

Hvis valproinsyre er indiceret til bipolar lidelse, bruges lithium normalt som en såkaldt "fasestabilisator", ligesom andre anti-epileptiske lægemidler, såsom lamotrigin eller carbamazepin.

Du kan finde mere information om dette emne på: Hvordan kan du bekæmpe kramper?

Valproinsyre og alkohol - er de kompatible?

At drikke alkohol kan øge risikoen for leverskade fra indtagelse af valproinsyre. Generelt øger et moderat forbrug af alkohol ikke hyppigheden af ​​anfald. Det bliver dog problematisk, når mangel på søvn og uregelmæssigt medicinforbrug er resultatet af alkoholforbrug.

Patienter med en anfaldsforstyrrelse bør drikke alkohol ansvarligt og med moderation og helst afholde sig fra at drikke det.

Læs også artiklen: Psykiatriske stoffer og alkohol.

Kan det tages under graviditet og amning?

Valproinsyre må ikke anvendes under graviditet. Hvis medicinen tages under graviditet, kan det forårsage betydelig skade på det ufødte barn. Risikoen inkluderer alvorlige fødselsdefekter, der kan påvirke barnets fysiske og mentale udvikling og føre til alvorlige handicap.
Hvis kvinder bliver gravide uden planlægning under behandling med valproinsyre, skal de straks kontakte en læge. Han vil afveje risikoen og fordelen ved terapien og ændre stoffet om nødvendigt. Valproinsyre bør aldrig seponeres uden at konsultere din læge.

Hvis valproinsyre tages under amning, kan små mængder af den aktive ingrediens passere i modermælken. Risikoen for spædbarnet er lav. Kvinder, der ønsker at amme, skal kontakte deres læge.

Pillernes effektivitet

Brug af valproinsyre i ikke-planlagte graviditeter kan føre til alvorlige fødselsdefekter hos barnet. Derfor skal der bruges omhyggelig prævention, når man tager det antiepileptiske middel i den fødedygtige alder. Kvinder bør konsultere deres læge om præventionsmetoder.

Effektiviteten af ​​hormonelle antikonceptionsmidler, "pillen", reduceres ikke ved indtagelse af valproinsyre.