vegetarisme

Definition - hvad er vegetarianisme?

I dag omfatter udtrykket vegetarisme i en snævrere forstand forskellige typer diæt, der har til fælles, at de ikke spiser kød og fiskeprodukter. Udtrykket er afledt af det latinske “vegetus”, der betyder lige så livligt, friskt eller spragt. I en bredere forstand beskriver udtrykket vegetarisme en livsstil, som i varierende grad ikke kun afholder sig fra at spise kød og fisk, men også fra at bruge andre animalske produkter, såsom Læder.
Oprindeligt stod vegetarismen endda for en fuldstændig afskedigelse af produkter fra levende og døde dyr (inklusive mejeriprodukter eller æg). I dag bruges imidlertid begrebet veganisme mest for denne livsstil. Grænserne mellem vegetarisme og veganisme er imidlertid flydende.

Hvad er grundene til at blive vegetar?

Der er mange grunde til, at folk vælger en af ​​de forskellige vegetariske diæter og livsstiler. Derfor udgør vegetarer en meget heterogen gruppe med hensyn til årsager, former og mål for deres vegetarisme.

Mange vegetarer betragter det som uetisk at holde dyr til at producere mad med deres hjælp eller endda fra deres kroppe. Blandt andet påpeges den utvivlsomt respektable intelligens og evne hos mange dyr til at lide samt deres komplekse sociale opførsel. Ud over at holde dyrene i stalde eller endda opfedningsbedrifter, som normalt betragtes som værdige, kritiseres det målrettede drab og den deraf følgende menneskeskabte forkortelse af dyrenes liv.

En stor del af vegetarerne retfærdiggør deres kost med den høje miljøforurening, der er resultatet af kød- og husdyrsektoren. Dette spænder fra højt vandforbrug til rydding af regnskove til klimaforurening gennem emission af drivhusgasser. Ifølge Worldwatch Institute genererer produktionen af ​​kød, æg og mejeriprodukter 32,6 milliarder ton kuldioxid årligt over hele verden. Eksperter er stort set enige om, at en omfattende skift til en vegetarisk kost ikke kun kunne reducere menneskeskabte kuldioxidemissioner, men også ulighed og sult i fattige lande over hele verden. Situationen er ens med hensyn til fiskeforbrug: Nordsøen anses for eksempel nu for at være markant overfisket, men mulighederne for en genvinding af fiskebestande er stærkt begrænset på grund af fiskerisektoren.

Mange vegetarer håber, at ikke at spise kød og fisk eller endda alle animalske produkter også vil have en positiv effekt på deres helbred. For meget kød er vist at øge risikoen for hjertesygdomme, diabetes og fedme. Risikoen for tyktarmskræft øges også med en tredjedel gennem et omfattende kødforbrug. Derudover kan kød udløse gigt over en længere periode eller i det mindste bidrage til forværring af en eksisterende gigt.
Undersøgelser har vist, at indtagelsen af ​​kostfiber hos veganere (og sandsynligvis også vegetarer) er signifikant højere end i den gennemsnitlige befolkning, hvor indtaget er under målniveauet.
Da kolesterol kun findes i animalsk mad, har en strengt vegetarisk diæt en ekstremt positiv effekt på kolesterolniveauer - kroppen producerer det kolesterol, den har brug for selv. Med hensyn til fedtsyrer, magnesium, vitamin E og antioxidanter fandt undersøgelser også et øget indtag i en vegetarisk diæt, der kan vurderes som positiv. Derudover påpeger vegetarer, at den intensive brug af antibiotika i husdyropdræt medfører udvikling af antibiotikaresistens.

Denne artikel kan muligvis også interessere dig: Sund kost

Hvilke typer vegetarisme findes der?

Med hensyn til en vegetarisk kost sondres der i det væsentlige mellem fire typer, der adskilles fra hinanden ved forbrug af mælk og mejeriprodukter samt æg. Den lakto-ovo-vegetariske diæt er begrænset til at undgå kød og fisk, mens mejeriprodukter og æg stadig spises. I modsætning hertil giver tilhængere af ovo-vegetarisk diæt kød og fisk samt mejeriprodukter, mens med lakto-vegetarisk diæt indtages mejeriprodukter, og æg undgås.

Endelig omtales nu den strenge vegetariske kost normalt som vegansk og udelukker alle dyre fødevarer, dvs. ud over fisk, kød, mælk og æg, for eksempel honning. Hvis afståelse af animalske produkter går ud over kosten, dvs. læder eller uld forbruges ikke, taler man om veganisme i stedet for vegansk eller strengt vegetarisk mad.

Der er desuden diæter, hvis tildeling af vegetarisme betragtes som kontroversiel. Pescetarer spiser for eksempel ikke kød, men spiser fisk. Det sammensatte ord "flexitarisme" beskriver kosten for mennesker, der vil spise så lidt kød og fisk som muligt, men som ikke vil eller ikke helt kan klare sig uden deres forbrug. Fleksitarer kaldes derfor også, undertiden respektløst, som “deltidsvegetarer”.

Læs også artiklen om emnet: Ernæringsrådgivning

Hvilke effekter har vegetarisme på min krop?

Valg af vegetarisk kost har både positive og negative effekter på kroppen.

De positive effekter inkluderer en reduktion i risikoen for højt blodtryk, kræft, diabetes mellitus eller et hjerteanfald. Det faktum, at vegetarer er mindre tilbøjelige til at have hjerteanfald, skyldes ikke kun lavere blodtryk, men også lavere blodcholesterolniveauer. Derudover har skift til en vegetarisk diæt normalt en positiv (dvs. sænkende) effekt på kropsvægt.

Tværtimod kan vegetarisme også have nogle uønskede virkninger. Især hvis den vegetariske diæt er for ensidig, eller hvis kosten er strengt vegetar (veganere), er der en risiko for mangel på jern, proteiner, vitamin B12 og andre mineraler og sporstoffer. Sådanne mangler kan igen provosere en række mangelsymptomer, såsom en øget modtagelighed for infektion, anæmi eller vandretention (ødemer).

I resumé kan det fra medicinsk synspunkt ikke siges, at den ene af de to diæter er overlegen den anden - men de mulige negative virkninger af vegetarisme kan minimeres ved en bevidst og afbalanceret sammensætning af kosten.

Du kan læse mere detaljeret information om dette emne her: Vegetarisk kost

Hvad er de medicinske ulemper?

Ud over de positive sundhedsaspekter, der er nævnt ovenfor, som for mange mennesker er grunden til at blive vegetarisk i første omgang, har den vegetariske diæt også nogle medicinske ulemper. Det skal dog nævnes, at disse ulemper forekommer meget sjældnere og i mindre grad med en vegetarisk diæt (som kun giver afkald på kød og fisk) end hos veganere. Derudover ledsages beslutningen om en vegetarisk diæt ofte af en mere udtalt bevidsthed om madens sammensætning, således at de medisinske ulemper, der er anført nedenfor, kun kan observeres i en relativt lille del af vegetarer.

Vegetarisk mad indeholder en større andel af naturlige fødevarer end kosten for ikke-vegetarer. Dette øger risikoen for madintolerance.

Andelen af ​​proteiner i kosten for vegetarer er i gennemsnit markant lavere. En mangel på pleje i denne henseende kan have en bred vifte af følger. Disse inkluderer hårtab, skrøbelige negle, en øget modtagelighed for infektioner eller nedsat sårheling. Da proteiner yder et væsentligt bidrag til at holde væske i det vaskulære system, kan en proteinmangel føre til øget overførsel af væske ind i vævet og dermed til ødem eller ascites (ascites). For at forhindre en proteinmangel som vegetar er forbrug af sojabønner og nødder en god idé, da disse har et særlig højt proteinindhold.

Med hensyn til mineraler og sporstoffer indebærer en vegetarisk kost også risikoen for utilstrækkelig forsyning. De mest relevante i denne sammenhæng er jern (se nedenfor), calcium, vitamin B12 og jod. En calciummangel kan føre til skør knogler, mens en mangel på vitamin B12 hindrer produktionen af ​​blodlegemer. For lidt iod kan derimod føre til en underaktiv skjoldbruskkirtel.

Yderligere information om emnet findes på: Mineralmangel

Jernmangel

Jernmangel er sandsynligvis den fysiske konsekvens, der oftest er forbundet med en vegetarisk diæt. Ifølge forskellige undersøgelser er jernindtagelsen af ​​vegetarer højere end for ikke-vegetarer. På grund af den dårligere biotilgængelighed af vegetabilsk jern sammenlignet med animalsk jern, er det gennemsnitlige jernindtag af vegetarer stadig under den ønskede minimumsværdi. På almindeligt sprog: vegetarer forbruger mere jern, men vegetabilske jern er vanskeligere at bruge, så en jernmangel kan udvikle sig på trods af det øgede jernindtag.Da kun den strengt vegetariske (veganske) diæt udelukker alle animalsk mad, forekommer jernmangel meget hyppigere hos veganere end hos vegetarer.

Læs mere på: Jernmangel hos vegetarer

For at forhindre jernmangel i en vegetarisk kost, skal du sørge for, at du spiser nok fødevarer, der er høje i jern. Disse inkluderer bønner, fuldkornsprodukter, nødder, spinat og ferskner. Andre plantebaserede fødevarer indeholder ikke meget jern, men de fremmer biotilgængeligheden af ​​jern fra andre fødevarer og kan således også forhindre jernmangel. Appelsiner (C-vitamin) eller sojaprodukter hører til denne kategori.

Du er muligvis også interesseret i denne artikel: Diæt til jernmangel

Kan jeg have en rent vegetarisk kost til børn?

I princippet er en vegetarisk kost også mulig for børn. På grund af deres vækst er børn imidlertid betydeligt mere tilbøjelige til at udvikle mangelstilstande, hvorfor en vegetarisk kost til børn kræver særlig stor årvågenhed og disciplin. Af denne grund anbefaler Research Institute for Child Nutrition (FKE) en varieret blandet diæt til børn, der også indeholder kød.

Instituttet understreger dog også, at det ikke betragter en vegetarisk kost for børn som tvivlsom, så længe den er afbalanceret. Så hvis du beslutter at fodre dit barn med en vegetarisk kost, skal du overveje følgende aspekter. Først og fremmest er det vigtigt at sikre, at dit barn har tilstrækkelig jernforsyning. Kun en meget lille mængde jern overføres i modermælken, når du ammer. I de første måneder af livet bruger babyen derfor de jernlagre, den havde opbygget under graviditeten. Fra 5. til 7. Disse erindringer tømmes af måneden, hvorfor det anbefales at fodre med faste fødevarer, der indeholder kød, fra denne periode.

For forældre, der ønsker at fodre deres barn med en vegetarisk diæt, er der nu supplerende fødevarer, der indeholder jernrige korn i stedet for kød - når du køber babymad, skal du være opmærksom på informationen på brillerne. Hvis dit barn har vokset væk fra spædbarnet, skal du fortsætte med at sikre dig, at de spiser nok jern. Müsli, brød og kornprodukter betragtes som gode jernkilder. Frugt, grøntsager og salat indeholder ikke meget jern, men de fremmer jernudnyttelse i kroppen og har således også en positiv effekt på barnets jernbalance. Risikoen for proteinmangel i en vegetarisk diæt kan modvirkes ved at indtage æg og mejeriprodukter.

Selvom det er let at undgå kød og fisk på denne måde, fraråder det tyske ernæringsselskab (DGE) generelt mod en strengt vegetarisk (vegansk) kost til børn. Dette medfører ikke kun risikoen for mangel på jern, men også i vitamin B12 og zink. Hvis du stadig har et presserende ønske om at spise en vegansk diæt til dit barn, skal du huske at diskutere dette med en børnelæge - hvis du vil spise vegansk mad under graviditeten, er det bedst at gøre det, før du bliver gravid! Lægen kan om nødvendigt med inddragelse af en ernæringsfysiolog udarbejde en ernæringsplan med dig og,

Læs også artiklen om emnet: Vegansk diæt hos børn