Vandhoved i babyen

introduktion

Under et vandhoved (hydrocephalus) hos babyen forstår man en øget ansamling af væske i hovedet. Hver persons hjerne er omgivet af cerebrospinalvæske. Dette cerebrale vand er underlagt et lukket system, hvori det både dannes og absorberes.

I hjernen er der visse hulrum for cerebralt vand, de såkaldte ventrikler. Hvis der er en overdreven ophobning af hjernevand i ventriklerne, fører dette til en forstørrelse af hulrummet og dermed til et forstørret hoved.

Hvad forårsager et vandhoved i babyen?

Et vandhoved hos en baby kan have forskellige årsager. I det lukkede system til hjernevand, der omgiver hjernen og rygmarven, produceres og absorberes begge hjernevand. Hvis en af ​​disse to processer overtager, er der overdreven ophobning i hovedet og dermed en stigning i hovedomkrets.

Ofte er årsagen en dræning eller resorptionsforstyrrelse. Forskellige sygdomme såsom betændelse eller blødning kan være ansvarlige for dette. Der kan imidlertid også være en tumor på resorptionsstederne, som forhindrer, at cerebralvæsken dræner. En sjælden årsag er den såkaldte Arnold-Chiari-misdannelse, hvor cirkulationen af ​​cerebralt vand er forringet.

I nogle tilfælde er en overdreven produktion af cerebralt vand også årsagen til et vandhoved. En bestemt hjernestruktur, choroid plexus i hjernen, er ansvarlig for dens produktion. Hvis dette betændes eller ændres af en tumor, kan overproduktion af hjernevand forekomme.

Ledsagende symptomer på vandhovedet

Som regel er et vandhovede i en baby meget let at få øje på. Hovedet kan forstørres markant og antage en ballonlignende form. Fontanellen, dvs. det punkt på hovedet, hvor babyens kraniumknogler først vokser sammen senere, strækkes ofte eller endda svulmende.

Solnedgangsfænomenet er også et meget typisk tegn. Her forsvinder en del af øjets hornhinde under det nedre øjenlåg, babyen ser nedad på en meget udtalt måde. Dette får iris til at se ud som en solnedgang, da en klar hvid stribe kan ses over den.

Desuden kan der forekomme såkaldte intrakranielle trykstegn. Dette er typiske tegn, der kan opstå, når trykket i hjernevandet stiger på hjernen. Disse inkluderer øget træthed, tilbagevendende døsighed og kvalme og opkast, der opstår uden forudgående indtagelse af mad. Dette kaldes opkast på tom mave.

Yderligere information om dette emne kan findes på: Symptomer på et vandhoved

Former af barnets vandhoved

Et vandhoved skyldes en uforholdsmæssig forhold mellem CSF-dannelse og CSF-udstrømning (se også: Spiritus). Som et resultat kan enten produktion øges eller udstrømningen reduceres, så mængden af ​​CSF i sidste ende øges uhensigtsmæssigt, og der kræves mere plads i det ventrikulære system. Denne mangel på plads modvirkes ved at udvide ventriklerne, så der dannes et vandhoved. Denne hydrocephalus er især almindelig hos babyer.

I henhold til formationen skelnes der mellem følgende vandhovedformer:

  • Hydrocephalus occlusus = forstyrrelse af væskeudstrømningen, øget intrakranielt tryk
  • Hydrocephalus malresorptivus = forstyrrelse af væskeabsorption (absorption), øget intrakranielt tryk
  • Hydrocephalus hypersecretorius = øget væskedannelse, øget intrakranielt tryk
  • Hydrocephalus e vacuo = forstørrelse af ventriklerne på grund af et fald i hjernemasse (hjerne atrofi) med normalt intrakranielt tryk
  • Idiopatisk normalt tryk hydrocephalus = uklar årsag til ventrikulær dilation med næsten normalt CSF-tryk

Læs vores artikel om dette: Cerebral ventrikel

Hydrocephalus occlusus

Hydrocephalus occlusus er normalt forårsaget af en blokering af dræningskanalerne, for eksempel på grund af kræftsår, inflammatoriske forandringer eller blødning på smalle steder i forbindelsesporene til det indvendige væskesystem med efterfølgende hindring, så dræning af væsken hindres. Sådanne flaskehalse kan være akvædukten eller dræneruterne (Foraminae Luschkae, Foramen Magendii; foramen = Hul) i den fjerde ventrikel.

Hydrocephalus malresorptivus

Hydrocephalus malresorptivus er forårsaget af en resorptionsforstyrrelse som et resultat af vedhæftninger i området i det subarachnoide rum eller dets forstørrelser (cisterner), hvorved spritens vej ind i det venøse system er blokeret. Sådanne vedhæftninger kan forekomme efter blødning i det subarachnoide rum (Subarachnoid blødning), purulent meningitis (purulent meningitis) eller efter hovedskader (kranial hjerne traume).

Andre former for vandhovedet hos babyer

Forøget væskedannelse, som det er karakteristisk for hydrocephalus hypersecretorius, opstår for eksempel fra betændelse eller gennem en ny dannelse af den væskeproducerende plexus choroidus (Plexus papilloma).

Hydrocepahlus e vacuo forekommer enten gennem et fald i hjernestoffer (Hjerneratrofi), ved en hjerneinflammation i den tidlige barndom (encephalitis) eller ved abscesser (inflammatorisk, purulent vævssmeltning). I dette tilfælde øges det intrakranielle tryk ikke.

Normalt tryk hydrocephalus er kendetegnet ved kun minimalt forøget intrakranielt tryk. Årsagen til denne vandhovedform er endnu ikke fuldt afklaret.

Klassificering af vandhovedet i babyen efter placering

Der er endvidere en fordeling af det kliniske billede "vandhoved / hydrocephalus" i henhold til lokalisering. Der er tre forskellige former:

  • Hydrocepahlus internus = forstørrelse af ventriklerne eller indre væskerum
  • Hydrocepahlus externus = udvidelse af de ydre væskerum
  • Hydrocephalus communicans = udvidelse af det indre og ydre væskerum, eksisterende forbindelse mellem de to rum

Erhvervet eller medfødt vandhoved?

Desuden kan vandhovedet klassificeres i henhold til oprindelsestidspunktet, fordi et vandhoved i en baby kan være både medfødt og erhvervet.

De medfødte, tidlige barndomsformer opstår gennem indsnævring eller hindring af den naturlige forbindelse eller dræningsveje, gennem masser i hjernen, gennem misdannelser i området af rygsøjlen, rygmarven eller hjernen eller gennem prenatal infektioner med for eksempel toxoplasmer (toxoplasmosis) eller cytomegalovirus (CMV).

Et eksempel på en sådan indsnævring er akvæduktstenosen, hvor forbindelsesstien mellem III. og IV. ventrikel, akvædukten (Aqueductus cerebri), er ikke helt gennemtrængen, så væsken ikke kan cirkulere uhindret.

Med hensyn til flytning af forbindelser mellem de indre væskerum er der atresi af de ventrikulære dræningsveje. Dette skal forstås som den manglende åbning af disse stier, hvorved den IV. ventrikel fortrinsvis påvirkes. Som et resultat er der også en CSF-udstrømningsforstyrrelse.

Misdannelser, der forårsager et vandhoved hos babyer, er Arnold-Chiari-misdannelse, Dandy-Walker-misdannelsen eller cranium bifidum.

I modsætning til vandhovedet hos babyer, kan et erhvervet vandhoved opstå på grund af ventrikulær blødning og betændelse eller vedhæftninger i hjernen og hjernehinderne. Endvidere kan kræft forårsage et vandhoved, for eksempel en plexus papilloma, som er en godartet neoplasma af den cerebrospinalvæske-producerende plexus choroid. Som et resultat af dette papillom øges mængden af ​​CSF-dannelse.

Diagnostisering af et vandhoved i babyen

For at diagnosticere et vandhoved hos en baby som sådan er billeddannelsesmetoder bedst egnet til at afbilde hjernen og dens omgivelser. En ultralyd udføres ofte, da det er det mindst stressende for babyen. Alternativt kan en computertomografi eller en nuklear spin også initieres. Dog skal risikoen for stråleeksponering for babyen vejes. CT og MRT bruges hovedsageligt som diagnostiske værktøjer hos lidt ældre børn.

Hvad ser du i ultralydet?

En ultralyd kan let udføres på babyen gennem fontanel på hovedet. Dette er et sted, hvor kraniet knogler vokser kun helt sammen efter et par måneder. Lægen ser godt på hjernen og hulrum fyldt med nervevand. Her kan en forstørrelse af disse hulrum ses i et vandhoved. Afhængig af udviklingen kan årsagen til overdreven ophobning af cerebral væske også vurderes.

Hvornår kan du diagnosticere et vandhoved?

Et hoved af vand i en baby kan normalt diagnosticeres tidligt. I dag er der allerede lavet en ultralyd under graviditet under en forebyggende undersøgelse, hvor blandt andet et vandhovede bør udelukkes. Hvis vandhovedet allerede er detekteret, kan det behandles hurtigt.

Læs mere om dette emne på: Ultralyd under graviditet

Dog sker det også, at babyens vandhoved først bliver synlig efter fødslen. Hvis der er mistanke, skal en læge konsulteres så hurtigt som muligt.

Er der terapi for vandhovedet hos babyer?

Målet med at behandle et barns vandvand er at reducere det cerebrale vand og derved undgå overdreven pres på barnets hjerne. Sidstnævnte kan føre til langvarig hjerneskade, hvis behandlingen mangler eller for sent.

Derfor hjælper medikamentterapi desværre kun i en kort periode, da der endnu ikke er nogen medicin, der kan fjerne årsagen til vandhovedet. Til kortvarig behandling kan der gives såkaldte diuretika, såsom Lasix®, for at reducere produktionen af ​​cerebrospinalvæske.

Læs mere om dette emne på: Diuretika

På lang sigt skal man imidlertid vælge en metode, der lindrer belastningen på hjernen. Derfor er en shunt i de fleste tilfælde den bedste mulighed. Dette er en type dræning, der dræner af en del af cerebralt vand og således kan reducere trykket på hjernen.

Yderligere information om dette emne kan findes på: Terapi af vandhovedet

Skub mod vandhovedet i babyen

Indsættelse af en shunt er den mest almindelige terapeutiske foranstaltning, der udføres på babyer med vandhoved i dag. En dræningstilslutning af hjernevand fra hjernen placeres kirurgisk i bughulen. For at gøre dette bores et lille hul i babyens kranium og et tyndt rør, normalt lavet af silikone, skubbes ind i et af hulrummet med hjernevand. Dette rør placeres under huden langs hele dens længde og ind i babyens mavehulrum. Afhængigt af hårvæksten er dette rør ikke længere klart genkendeligt senere.

Dette betyder, at justerbare og programmerbare ventiler kan bruges til at dræne cerebralt vand, hvilket vil gendanne en tilstrækkelig balance i trykforholdene. De fleste af de ventiler, der er ansvarlige for justering af shunt, er tyngdekraftassisteret. Dette betyder, at mængden af ​​cerebrospinalvæske, der drænes af, reguleres uanset om babyen ligger eller sidder.

Er en kur mod vandhovedet i babyen mulig?

Desværre er vandhovedet hos babyer stadig ikke hærdeligt i dag. Imidlertid kan behandling med en shunt reducere symptomer og mulige konsekvenser relativt godt og føre et normalt liv med det.

Levealder ved vandhovedet i babyen

Desværre kan en generel erklæring om forventet levetid for en baby med et vandhoved ikke afgives. Prognosen og sygdomsforløbet er meget afhængig af årsagen, sværhedsgraden og tidspunktet for diagnosen af ​​vandhovedet.

Det er vigtigt, at behandlingen er tilstrækkelig og rettidig. I mange tilfælde tillader placeringen af ​​en shunt babyen at udvikle sig relativt ukompliceret. Drenering af hjernevand forhindrer skader i at blive forårsaget af permanent øget pres på hjernen. Det kan dog også ske, at dele af hjernen på diagnosetidspunktet allerede er blevet beskadiget på lang sigt af det øgede pres. Symptomerne afhænger af placeringen af ​​hjerneskaden og kan variere i sværhedsgrad.

Da terapien i dag er ganske god, kan et liv med et vandvand til en baby normalt ledes relativt normalt, og næsten ingen babyer dør af konsekvenserne.

Hvad er de langsigtede konsekvenser af et vandhoved?

Langsigtede konsekvenser afhænger hovedsageligt af, hvilke hjernestrukturer der påvirkes af hydrocephalus. Den øgede mængde vand fører til overtryk i kraniet, hvilket har en negativ indvirkning på hjerneudviklingen hos babyer og endda kan føre til et fald i hjernemassen, så forskellige områder af hjernen er dårligt udviklet. Dette fører generelt til udviklingsforsinkelser og intellektuel handicap.

Især påvirkes babyens evne til at lære ofte, så motoriske færdigheder som f.eks

  • rotere,
  • kravle,
  • sidde,
  • at løbe

kan læres sent eller slet ikke. Sprogudvikling kan også blive forsinket. Hydrocephalus kan også påvirke babyers sociale opførsel og læring.

Af denne grund er tidlig diagnose og terapi afgørende, så der er så få følgeskader som muligt.

Vandhoved hos babyer med spina bifida

Spina bifida er en misdannelse forårsaget af en udviklingsforstyrrelse i rygsøjlen. Dette fører til en fremspring i det berørte område af rygsøjlen. Det findes mest i lændehvirvlerne. Spina bifida skal behandles kirurgisk.

Cirka 80% af alle babyer med spina bifida har også et vandhoved. Ofte går disse misdannelser hånd i hånd.

Læs mere om dette emne på: Spina bifida