Hukommelsestab

definition

Under et hukommelsestab, teknisk kendt som amnesi (Græsk for hukommelsestab), man forstår en hukommelsesforstyrrelse, hvor hukommelser ser ud til at blive slettet fra hukommelsen. Det er sandsynligvis en manglende evne til at hente hukommelsesindhold. Desuden kan hukommelsestab også betyde, at det ikke er muligt for den pågældende at lære nye ting og gemme tanker.

at danne

Der er forskellige former for hukommelsestab. Afhængig af tidspunktet for hukommelsestab, kan du enten opdele det i et retrograd, så et retrospektivt eller i et anterogradAmnesi, forud for tiden (i fremtiden).
I retrograd hukommelsestap hvis hukommelsesindholdet går tabt før den skadelige begivenhed, f.eks. efter en ulykke kan du ikke længere huske det nøjagtige forløb af ulykken.
EN anterograde amnesi på den anden side, hvis du ikke længere kan huske nyt indhold efter den udløsende begivenhed, f.eks. glemmer hvad der skete umiddelbart efter ulykken.
Hvis begge former forekommer side om side, taler man om en kortvarig global hukommelse, hvor der er et midlertidigt tab af både gamle og nye tanker, der skal reddes.
Der er også en speciel form kongres amnesisom bare mangler evnen til at huske den faktiske årsag. Desuden a infantil (=barnlig) Amnesi beskrevet, dvs. at man som voksen ikke længere kan huske de første leveår.
Under dissociativ amnesi man forstår dog tabet af hukommelse af særlig alvorlig psykologisk stress.

Pludseligt tab af hukommelse

En særlig drastisk form for amnesi er, når nogen fra fuldstændig bevidsthed pludselig mister sin hukommelse, dvs. der er et pludseligt hukommelsestab. I teknisk terminologi kaldes dette ”Toverfladisk global hukommelsestap"(Se ovenfor) kendt. Dette betyder, at lige så hurtigt som hukommelsestabet forekom, forsvinder det normalt igen inden for en dag (forbigående = midlertidigt).
Den berørte person har en manglende evne til at huske noget i løbet af denne tid, så korttidshukommelse er mest begrænset. De samme spørgsmål stilles igen og igen, f.eks. om rummet og situationen, da svarene vil blive glemt efter kort tid. Imidlertid kan langtidshukommelsesforstyrrelser også forekomme, så en permanent hukommelsesgap stadig kan forblive efter symptomerne er forsvundet. Evner påvirkes ikke af komplekse automatiserede processer, ligesom orienteringen mod personen. Ledsagende neurologiske mangler, såsom sprogforstyrrelser eller lammesymptomer, forekommer normalt ikke.
Den nøjagtige årsag er ukendt, men akut emotionel eller fysisk stress diskuteres som en mulig trigger. I eftertid viste billeddannelsesprocedurer en ændring eller utilstrækkelig forsyning af områder i hjernen, der spiller en vigtig rolle i læringsprocesser, såsom den såkaldte hippocampus.
Pludseligt hukommelsestab påvirker hovedsageligt mennesker mellem 50 og 70 år, og det er for det meste en engangshændelse. Dette pludselige hukommelsestab kan være meget bekymrende for personen og familiemedlemmerne, men der er normalt god hukommelsesinddrivelse og ingen langtidseffekter senere.

Korttidshukommelsestab

I tilfælde af et tab af kortvarig hukommelse, svarende til et pludseligt hukommelsestab, er lagringen af ​​nyt hukommelsesindhold begrænset. Den pågældende kan derfor ikke huske tingene længere end ca. 3 minutter. Derfor stilles de samme spørgsmål om situation, sted og rum igen og igen, f.eks. "Hvorfor kom jeg hit nu?" "Hvor har jeg lagt varen?" Selv hvis disse spørgsmål besvares, glemmes svarene snart, og de samme spørgsmål gentages.
Denne tid kan være meget plagende for den pågældende, men symptomerne forsvinder normalt inden for de næste 24 timer, og der er en fuldstændig bedring. Derfor, selv med denne form, a kortvarig global hukommelse talt, for symptomerne varer ikke evigt, men er midlertidige. Erindringer om handlingsforløb som kørsel eller gåture er ikke begrænset.

Læs mere om emnet på: Korttidshukommelse

årsager

Der er flere årsager, der kan udløse hukommelsestab. Dette forekommer normalt som et resultat af en slags skade på hjernen, hvor nerveceller også omkommer eller hjerneregioner påvirkes, der er ansvarlige for indlærings- og tænkningsprocesser. For eksempel kan en ulykke eller fald føre til hukommelsestab, da det kan føre til alvorlige kvæstelser på hovedet eller kraniet og dermed også til hjernen. Dette ledsages ofte af et tab af bevidsthed eller en komatose-tilstand.
Generelt, hvis hjernen er utilstrækkeligt forsynet med ilt og næringsstoffer, er der et tab af nerveceller, der delvis er irreversible. Jo længere denne underforsyning varer, jo mere alvorlige bliver de efterfølgende konsekvenser. Foruden en traumatisk hjerneskade kan demens, meningitis, encephalitis (hjerneinflammation) eller et epileptisk anfald føre til, at hukommelsesindholdet går tabt. Fordi med alle disse sygdomme er der et tab af hjernestruktur, som afhængigt af årsagen skrider hurtigt eller langsomt. Selv om den nøjagtige forbindelse mellem hjerneskade og den nøjagtige effekt på lærings- og tænkningsprocesser stadig er uklar, kan man ofte se en forstyrrelse i opmærksomhed og koncentration.
Andre mulige triggere er forgiftning med forskellige stoffer, der kan komme fra blodet ind i hjernen, såsom medicin, medicin eller alkohol. Derudover er der alvorlige psykologiske belastninger, der kan føre til tab af minder fra disse særligt stressende øjeblikke for at beskytte den pågældende.

Tab af hukommelse efter en ulykke / fald

En alvorlig ulykke kan forårsage alvorlige kvæstelser på flere organer og hjernen. Et generelt alvorligt blodtab kan forårsage kredsløbssvigt og chok. Dette fører til et underforsyning af hjernevæv med efterfølgende tab af nerveceller. Dog kan selve traumet også føre direkte til skader på hovedet, f.eks. Stærk accelerations- og decelerationsprocesser eller påvirkning af hovedet kan resultere i hjernerystelse eller endda blødning i hjernen. Forholdet mellem hjerneskaden og omfanget af hukommelsestab er uklart. Der er dog en forstyrrelse af de hjernefunktioner, der er ansvarlige for at overføre information til langtidshukommelse, eller der er en fejl ved at hente gemt information.
F.eks. Glemmer den pågældende, hvad der skete, da ulykken skete, og på samme tid ofte i kort tid bagefter. Kun i årenes løb har nogle individuelle minder. Yderligere kan et fald have alvorlige konsekvenser, især for ældre. Påvirkningen kan få hjernen til at ryste mod kraniet, som kan føre til en hjernerystelse med kort bevidsthedstab. Bevidstløsheden varer ofte kun et par sekunder og ledsages af kvalme, opkast og et hukommelsesgap.

Du kan også læse vores artikler om dette Traumatisk hjerneskade og Hjernerystelse.

Hukommelsestab på grund af depression

Psykiske sygdomme som depression kan føre til hukommelsesproblemer. Ud over et deprimeret humør, lethed, uinteresse og en manglende evne til at føle glæde, fører depression også til koncentration og søvnforstyrrelser. Dette kan også forklare, at for eksempel tankeprocesser kan blokeres eller vanskeliggøres på grund af træthed eller reduceret opmærksomhed. Især hos ældre, for hvem man øjeblikkeligt tænker på demens som årsagen til en forringet hukommelsespræstation, kan det lige så godt være en alderdomsdepression.

Læs mere om emnet nedenfor Symptomer på depression.

Hukommelsestab fra alkohol

Hurtigt forbrug af store mængder alkohol indebærer risikoen for, at en såkaldt filmrivning senere opstår, så den pågældende f.eks. Kan ikke huske detaljer om den foregående aften efter at have vågnet op næste morgen. Fordi alkohol påvirker såkaldt GABA-receptorer opmærksomheds- og læringsprocesserne. Disse receptorer er i fællesskab ansvarlige for regulering af hukommelsesprocesser. Effekten af ​​alkohol adskiller sig fra person til person, så man har hukommelseshuller tidligere i den anden først senere efter store mængder alkohol. Generelt fører det imidlertid til en mørklægning senere at drikke store mængder alkohol hurtigt og ofte over en kort periode.
Derudover er kronisk alkoholforbrug skadeligt for hukommelsesprocesser. Faktisk lider alkoholikere ofte af underernæring, da deres energibehov hovedsagelig imødekommes gennem alkoholforbrug. Dette fører til et såkaldt Korsakoff-syndrom, en vitamin B1-mangel. Vitamin B1, kendt som thiamin, styrer forskellige processer i den menneskelige krop, herunder i nerveceller. Derfor fører en utilstrækkelig forsyning til ødelæggelse af vigtige hjernestrukturer, såsom den såkaldte Pattedyrs krop. Disse er en del af limbisk systemder især spiller en vigtig rolle i lærings- og tænkningsprocesser til at gemme nyt hukommelsesindhold.

Læs også vores emne Konsekvenser af alkohol.

Hukommelsestab på grund af højt blodtryk

Det er velkendt, at højt blodtryk har mange følger. Da dette ofte forekommer med diabetes eller en lipidmetabolismeforstyrrelse, øges risikoen for patologiske ændringer i små og store blodkar. Så det kommer med tiden åreforkalkningdvs. forkalkning af arterierne. I hjernen kan den utilstrækkelige tilførsel af ilt og næringsstoffer føre til hukommelsesforstyrrelser gennem indsnævrede små kar. For eksempel er der en såkaldt vaskulær (= vaskulær) demens. Typiske symptomer her er foruden en ændring i personlighed, desorientering og sprogforstyrrelser, hukommelsesforstyrrelser frem for alt. Der er vanskeligheder med at huske nye ting, forværre dømmekraften og problemer med hverdagen, fordi visse enheder ikke længere kan betjenes.

Hukommelsestab på grund af stress

Følelsesmæssig eller fysisk stress har mange effekter. F.eks. Kan alvorlig psykologisk lidelse øge sandsynligheden for pludseligt hukommelsestab eller psykologisk induceret hukommelsestap, i dag som dissociativ amnesi kaldes, øges. Det betyder glemmelse af alvorlige traumatiske oplevelser. Hjernen blokerer så at sige dette indhold eller opsamlingen af ​​disse minder for at beskytte patienten mod den enorme psykologiske stress, som processen forårsager. Derudover kan kronisk stress med permanent forhøjede niveauer af stresshormoner såsom kortison skade hjernen.

Læs mere om emnet nedenfor Symptomer på stress.

Hukommelsestab efter et slagtilfælde

Et slagtilfælde fører til forskellige symptomer og følgeskader afhængigt af hvilken hjerneområde der er påvirket. Dette betyder, at forskellige hukommelsesfunktioner kan begrænses. For eksempel fører et slagtilfælde i den venstre temporale lob til en reduceret hukommelse af faktuel viden. Fordi det er her den såkaldte semantiske Hukommelse, hvis den mistes f.eks. hverdagens ord kan ikke længere forstås. Hvis den højre halvkugle påvirkes, mister den berørte person sin såkaldte episodisk Hukommelse, dvs. man husker ikke længere personlige begivenheder, f.eks på den sidste fødselsdag. Konsekvenserne er ofte midlertidige og kan forbedres med tiden. Det er dog vigtigt at gennemføre en rehabilitering, hvor de andre symptomer også behandles.

Læs mere om emnet nedenfor Tegn på et slagtilfælde.

Hukommelsestab efter anæstesi / operation

Den anæstesi, der kræves under en operation, kan forårsage hukommelsestab. I forbindelse med en operation er dette endda en ønsket virkning af bedøvelsesmidlet, så patienten ikke længere husker operationen og dermed den smerte, der opstod under proceduren. På den ene side blokerer bedøvelsesmidlet overførsel af smerte, på den anden side er bevidstheden slået fra. De anvendte lægemidler forårsager visse receptorer, såkaldte GABA-receptorer, der skal påvirkes. Dette forhindrer lagring af ny information i langtidshukommelsen og fører samtidig til et midlertidigt tab af bevidsthed.
Denne påvirkning findes normalt kun i den aktive tid af lægemidlet og forsvinder, efter at stoffet er blevet nedbrudt og udskilt, så der normalt ikke skal frygter nogen efterfølgende effekter på hukommelsesfunktionen. Udover anæstetika kan selve operationen også udløse et hukommelsesgap, især hvis der er behov for operation på hjernen.

Læs mere om emnet Efterfølgelse af anæstesi.

Hukommelsestab efter leukæmi

Hvis en stamcelle- eller knoglemarvstransplantation udføres som en terapi mod leukæmi, kan dette føre til begrænsninger i mental ydeevne. De nøjagtige effekter på hukommelsesydelsen er ikke kendt, men nogle undersøgelser har f.eks. Ændringer i koncentration og hukommelse såvel som opmærksomhed blev observeret. Disse forekom mere hyppigt, hvis der opstod komplikationer under behandlingen. Strålebehandling af hovedet eller lokal kemoterapi i rygmarven var også risikofaktorer.

Læs mere om emnet nedenfor Knoglemarvsdonation.

Hukommelsestab i Parkinson

Hukommelsesforstyrrelser forekommer ikke hos alle personer med Parkinsons sygdom, men nogle gør det. Jo mere avanceret sygdommen er, desto mere sandsynligt er det, at hukommelsestab eller andre tegn på demens kan forekomme. Det påvirker omkring en fjerdedel af Parkinsons patienter. Typiske symptomer på Parkinsons demens er opmærksomhedsunderskud, nedsat tænkning, personlighedsændringer, depression og hukommelsesforstyrrelser. Frem for alt er indhentning af ny information vanskeligere, men selve læringsprocessen er normalt ikke begrænset. Desuden kan de lægemidler, der bruges i Parkinsons sygdom, forværre demens, hvilket gør Parkinsons sygdomsterapi vanskelig.

For mere information om dette emne, se Symptomer på Parkinsons sygdom.

Hukommelsestab ved epilepsi

Et epileptisk anfald får den berørte til ikke længere at huske tiden under anfaldet og kort tid før det. Så du har et hukommelsestab for denne seneste periode, så det er en retrograd Amnesi.
Ældre bør også overveje epilepsi, hvis de har hukommelsesproblemer. Fordi her atypiske symptomer, såsom kortvarig sammenklædning af bevidsthed, taleforstyrrelser, forvirring eller et midlertidigt hukommelsestab, også kan indikere epilepsi, så et typisk anfald ikke nødvendigvis skal forekomme.

For mere information om dette emne, se Symptomer på epilepsi.

Hukommelsestab efter et hjerteanfald

Et hjerteanfald kan føre til hjertestop. Dette fører til mangel på ilt i alle organer og i hjernen. Hvis der ikke er tilstrækkelig forsyning i hjernen i lang tid, er sandsynligheden for hjerneskade større, fordi nerveceller dør. Dette kan også begrænse hukommelsesydelsen. Cirka halvdelen af ​​alle patienter lider af hukommelsestab efter et hjerteanfald.

Læs mere om dette under Konsekvenser af et hjerteanfald.

diagnose

For diagnosen og den nøjagtige registrering af et hukommelsestab er samtalen mellem læge og patient i begyndelsen af ​​en undersøgelse vigtig (såkaldt. anamnese). Derfor vil lægen spørge om varigheden, ledsagende sygdomme, medicin og ledsagende omstændigheder. Observationer fra pårørende er ofte vigtige. Hvis hukommelsen går tabt i løbet af en ulykke eller falder, indledes ofte en billeddannelsesprocedure i det akutte stadium, ved hjælp af hvilket skader på hjernen og dens omfang kan vises. En CT-undersøgelse bruges normalt her.
Ofte måles hjernebølgerne senere ved hjælp af EEG (elektroencefalografi), hvormed epilepsi kan bevises som en mulig årsag. Standardiserede neuropsykologiske testprocedurer og spørgeskemaer bruges til at bestemme omfanget af hukommelsesgabet.

Samtidige symptomer

Der skelnes mellem forskellige ledsagende symptomer afhængigt af årsagen. Disse er enten allerede til stede på tidspunktet for hukommelsestab, eksisterer på grund af den underliggende sygdom eller opstår bagefter på grund af stresset i hukommelsesgabet. Som et resultat af en ulykke er det ikke ualmindeligt, at mange andre skader og klager, som f.eks Brudte knogler eller skader på indre organer eller massivt blodtab eller chok.
Alvorlige hjernerystelser i hukommelsestabet er ofte ledsaget af kvalme, opkast og hovedpine. I eftertid er der forvirring og manglende orientering til den respektive situation. (se også Hjernerystelse)

Hvis epilepsien er årsagen, observeres symptomer på anfaldet typisk med tab af kropskontrol, rykninger, ufrivillige bevægelser og tab af bevidsthed. Den pågældende husker ikke længere angrebet og tiden kort før det.

Ved demenssygdomme, såsom Alzheimers sygdom eller Parkinsons sygdom, forekommer foruden hukommelsestab koncentrationsforstyrrelser og orienterings- og opmærksomhedsproblemer ud over de symptomer, der er typiske for sygdommen. Derudover kan hukommelseshullerne lægge en så psykologisk belastning på de berørte, at man kan observere en deprimeret, deprimeret stemning.
Læs mere om dette under Tegn på demens.

terapi

Terapien mod hukommelsestab afhænger af årsagen. Hvis en underliggende sygdom som epilepsi, demens, hjerneinflammation eller slagtilfælde fører til hukommelsesforstyrrelser, skal disse behandles i overensstemmelse hermed. Samtidig skal man dog overveje den psykologiske stress, der er forårsaget af huller i hukommelsen, og i alvorlige tilfælde behandles med psykoterapi. Sandsynligvis er den vigtigste og mest effektive terapeutiske foranstaltning den neuropsykologiske komponent. Her læres den berørte person forskellige læringsstrategier i intensiv træning, der kan bruges til at forbedre hukommelsespræstation.
Brug af eksterne hukommelseshjælpemidler anbefales også for at gøre hverdagen lettere for patienten. Dette betyder, at du f.eks. bemærkede vigtige ting på en klistret note eller på smartphonen, så de ikke glemmes.
Endelig kan hukommelsespræstation påvirkes af visse lægemidler. Brugen skal dog vejes op individuelt afhængigt af sagen og besluttes med en specialist, fordi en positiv indflydelse kun er undersøgt for hukommelsestab på grund af en traumatisk hjerneskade. Så bliver midler som Donepezil eller methylphenidat (Ritalin®) anbefales "off-label." Dette betyder, at disse lægemidler faktisk bruges til andre sygdomme.
Desuden, Rivastigmin eller physostigmin brugt, som begge øger koncentrationen af ​​neurotransmitteren (stoffer, der sender signaler i nervesystemet) acetylcholin.

Medicin til hukommelsestab

Brug af de mest forskellige annoncerede midler til forbedring af hjernens ydeevne bør overvejes nøje, inden der træffes beslutning om et præparat. Det er vigtigt at søge råd hos en læge eller farmaceut. Naturligvis kan et lægemiddel alene aldrig bringe hjernen tilbage til højeste ydeevne. Derfor, udover medicinterapi, skal du altid prøve at træne din hukommelse gennem forskellige læringsteknikker og øvelser. Selv bevægelse er meget gavnlig for hjernens ydeevne.
Der er præparater, der bruges i Alzheimers demens, og som kan forbedre de kognitive funktioner og forsinke nedgangen i mental ydeevne. Disse er såkaldte AcetylcholinesteraseinhibitorerDisse forhindrer nedbrydning af acetylcholin, et vigtigt messenger-stof til informationsbehandling i nerveceller. Lægemidler i denne gruppe er for eksempel donepezil (Aricept®), galantamin (Reminyl®) og rivastigmin (Exelon®).
Der er også ginkgo-præparater, der har en anden handlingsmåde. Ginkgo er et urtepræparat, der forbedrer blodets strømningsegenskaber og dermed den cerebrale blodgennemstrømning. Dette kan øge hukommelsesydelsen og indlæringsevnen. Man kan tælle utallige andre midler, der annonceres. Imidlertid bør en beslutning altid træffes individuelt og bedre under specialiseret rådgivning, fordi hvert lægemiddel kan have interaktioner og bivirkninger.

Læs også vores artikel om dette Lægemidler mod demens.

Varighed

Afhængigt af typen af ​​hukommelsestab varierer varigheden af ​​hukommelsesnedsættelsen. Ved midlertidig hukommelsestab forsvinder symptomerne normalt inden for et par timer og varer ikke længere end en dag.
Men hvis det f.eks. omkring a retrograd Amnesi efter en ulykke, hvor man for eksempel ikke længere husker ulykkens forløb, først efter nogen tid, hvis overhovedet, kommer det til delvis minder om begivenheden.
I tilfælde af forskellige former for demens kan hukommelsesforstyrrelserne dog øges, når sygdommen skrider frem, fordi hjernevolumen også aftager med alderen.

Vejrudsigt

Afhængig af udløseren er prognosen også forskellig. Selvom omfanget af hjerneskade ikke altid tydeligt korrelerer med hukommelsestab, er dette mere gunstigt, når årsagen er klar og kan behandles godt. Hvis f.eks. Hvis epilepsi eller cranial nerveinflammation opdages og behandles straks, er der mindre risiko for permanent skade.
Øjeblikkelig terapi er afgørende, især i tilfælde af en traumatisk hjerneskade med bevidsthedstab og ledsagende symptomer, da hvert mistet minut med utilstrækkelig forsyning af hjernen kan forårsage mere skade. I eftertid kan den mistede hukommelsesydelse påvirkes positivt af målrettet træning af korttidshukommelsen og den fornyede aktivering af langtidshukommelsen. Nogle formår endda at genvinde den slettede hukommelse over tid. Dette kan dog tage flere år.

Læs mere om emnet her: Langtidshukommelse