Psykiatri-Online

Tanker om selvmord - hvad man skal gøre som pårørende

introduktion

Selvmordstanker forekommer hos mange mennesker og behøver ikke altid at være farlige med det samme, men man skal forblive årvågen. Mennesker med psykiske sygdomme som depression eller schizofreni er især ramt. Disse tanker er ikke kun meget stressende for den pågældende, de pårørende er også nødt til at håndtere dem. Da noget som dette normalt ikke opleves hver dag, er det ofte meget vanskeligt at håndtere emnet og hurtigt kan blive overvældende. Det er derfor vigtigt at søge professionel støtte på et tidligt tidspunkt. Men hvordan præcist går du videre i en sådan situation?

Hvad skal jeg gøre, hvis en elsket har tanker om selvmord?

Først og fremmest skal man vide, at at rejse selvmordstanker eller -planer ikke vil skade den pågældende og ikke vil tilskynde dem til faktisk at begå selvmord. Tværtimod: Du skal ikke være bange for at tale åbent om dette emne. For de berørte er det normalt en lettelse at endelig finde en kontaktperson. Under samtalen skal du prøve at finde ud af, om der er en akut fare. Der er to centrale spørgsmål, der kan stilles:

Er der eller har der allerede været specifikke selvmordsplaner?
Har eller har der allerede været selvmordsforsøg?

Disse to spørgsmål er en bedre måde at vurdere, hvor akut og farlig situationen er. Hvis den pågældende allerede har lavet planer eller endda forberedt sig, skal han snarest gå til en psykiatrisk klinik med døgnbehandling, poliklinisk behandling giver ikke længere mening her! Ideelt set er den pågældende enig i det, og du kan selv ledsage ham til den psykiatriske afdeling, under ingen omstændigheder bør du forlade ham eller hende alene. Men hvis situationen er for farlig, især fordi der er en risiko for dig selv eller andre, tilrådes det at advare ambulancetjenesten, som derefter også kan ringe til politiet.
Imidlertid er ikke alle de berørte akut i fare, mange har oprindeligt kun vage tanker om selvmord. I et sådant tilfælde er det især vigtigt at lytte meget omhyggeligt, være tålmodig og ikke at dømme den pågældende eller ikke tage dem alvorligt. Prøv at være forståelsesfuld og ikke lægge moralsk pres på dig. Det er bedst at tage din tid og have en stille samtale på et privat, beskyttet sted, hvor den pågældende føler sig godt tilpas. En sådan situation kræver meget mod fra lytteren og kan være overvældende. Som pårørende er det ikke nødvendigt at søge årsagen til disse tanker eller løsningen på den mentale sygdom. Støtten gennem lytter spiller en stor rolle. Det næste trin er at søge hjælp. Hvis du prøver at tage ansvar for dig selv alene, kan det ske, at du får dig selv i en psykologisk krise på grund af stresset.

Find ud af mere om emnet her Depression og selvmord eller depression - Vigtig information til familiemedlemmer

Hvor kan jeg finde hjælp?

Som allerede nævnt skal alarmtjenesterne eller politiet omgående underrettes, hvis den pågældende person er i akut fare. Hvis situationen ikke er akut, bør en diskussion med den berørte være det første skridt. Hvis der er tanker om selvmord, kan du først kontakte din familielæge, som kan tage de første skridt og især se en bosat psykoterapeut eller psykiater. Naturligvis kan du også aftale en aftale selv, men din familielæge er det første kontaktpunkt. Forskellen mellem en psykiater og en psykoterapeut er, at psykiateren er en læge og derfor ikke kun tilbyder psykoterapi, men også lægemiddelterapier. Et andet kontaktpunkt for mere specifik suicidalitet er akutten på en psykiatrisk klinik. Der kan ydes akut hjælp, og indlæggelse af hospitaler kan tilbydes om nødvendigt. Det er også vigtigt at vide, at pårørende også kan have brug for hjælp. F.eks. Er selvhjælpsgrupper til pårørende til mennesker med psykiske sygdomme egnede til dette. Psykoterapeutisk rådgivning eller støtte kan også være nyttig.

Find ud af, hvad der faktisk sker med en psykoterapi sker.

Tvungen adgang

I tilfælde af obligatorisk indlæggelse føres patienten til en lukket psykiatrisk afdeling mod sin vilje og skal bo der i et bestemt tidsrum. En sådan drastisk foranstaltning kommer i tvivl, når der er en akut risiko for dig selv eller andre. Først og fremmest skal der tilbydes en frivillig briefing. Men hvis den pågældende ikke samtykker, vil tvangsplacering blive overvejet. Afhængig af forbundsstaten gælder dette i 12 til 24 timer; i længere perioder skal en dommer beslutte, om yderligere tvangsplacering er berettiget.

Hvad skal man adressere som pårørende?

Som slægtning skal du ikke være bange for at bringe selvmordsemnet op. Dette kan hjælpe de berørte og tilskynde dem til at søge hjælp. Hvis det er muligt, skal du spørge, om den pågældende allerede har lavet nøjagtige planer eller forberedt sig for at begå selvmord. Et selvmordsforsøg, der allerede har fundet sted, øger risikoen for yderligere forsøg. I dette tilfælde skal man handle straks og søge professionel hjælp.Det er ikke nødvendigt at analysere årsagerne til disse tanker eller give meget råd, den elskede skal og kan ikke erstatte psykiateren eller psykoterapeuten. At lytte og yde hjælp til at finde hjælp er også et meget vigtigt bidrag.
Det er dog også vigtigt at overholde dine egne grænser. Hvis samtalen eller situationen bliver overvældende, bør familiemedlemmer søge hjælp for sig selv. Selvmord er et vanskeligt emne og kan være meget stressende for alle involverede.

Hvilken læge er ansvarlig?

I tilfælde af selvmordstanker kan det første kontaktpunkt være din familielæge. De kender ofte patientens medicinske historie og kan vurdere situationen godt. Om nødvendigt kan han også henvise patienten til en psykiater eller psykoterapeut. Psykiateren er ansvarlig for akutte tanker om selvmord og psykisk sygdom. Dette kan behandles ved hjælp af psykoterapi og medikamenteterapi. Hvis lægemiddelterapi ikke (oprindeligt) er nødvendigt, kan en psykologisk psykoterapeut konsulteres.

Yderligere information

Du kan finde en oversigt over alle emner under Psykiatri A-Z