Kortison som en form for terapi hos børn

Indikationer - hvorfor har mit barn brug for kortison?

Cortison er et endogent stof, der kan omdannes til cortisol af kroppen. Dette er et stresshormon i kroppen og reducerer inflammatoriske reaktioner og overreaktioner. Dette resulterer i en lang række sygdomme, især i det kroniske område, hvor kortison kan hjælpe. Anvendt lokalt som en salve hjælper kortison med hudsygdomme som neurodermatitis. En anden indikation kan være bronkial astma.

Selv ved akutte sygdomme som bronchitis eller bihulebetændelse kan kortison lindre symptomerne. Mange astmasprøjter indeholder kortison for at forhindre luftvejene i at hævelse. Som langvarig medicin bruges kortison til behandling af gigt hos børn og som en ledsagende kræftbehandling.

I tilfælde af allergiske stød kan kortison også bruges som en akut medicin i kombination med adrenalin. I alle de tilfælde, der er beskrevet ovenfor, er fokus på at reducere kroppens egne forsvarsreaktioner. Hvis kroppen ikke selv er i stand til at producere kortison, er erstatningsterapi med cortisolpræparater nødvendigt, selv hos babyer for at give tilstrækkelig hormoner til stressreaktioner. Dette er nødvendigt, hvis binyrebarken er underaktiv.

Til hoste eller bronkitis

Et kortisolpræparat giver ikke mening for en normal forkølelse med en simpel hoste. Nogle børn er dog tilbøjelige til, hvad der kaldes pseudokroppe. Dette er en akut hostepasning, normalt når barnet allerede har haft en forkølelse, hvor strubehovedet bliver meget hævet og barnet udvikler åndenød. I disse tilfælde er der kortisol i suppositorieform, som også kan administreres akut som et lægemiddel af forældrene.

Anfaldene forekommer normalt om natten, da kroppens egen produktion af cortisol er lavere på dette tidspunkt. Behandling med cortisol-spray er også muligt for astmatiske tørre hoste for at gøre det lettere for børn at sove. I dette tilfælde er det normalt en langtidsbehandling i kombination med andre aktive ingredienser, såsom salbutamol.

Læs mere om emnet nedenfor: Hoste hos barn

Med neurodermatitis

Neurodermatitis er en betændelse i huden, der normalt er forårsaget af allergi og kan behandles med en salve, der indeholder cortisol. Salven bruges normalt ikke som en permanent medicin, men påføres kun tyndt på de berørte hudområder i perioder med alvorligt ubehag. Betændelsen i huden forbedres normalt inden for en dag.

Kortison kan kun bruges til at forbedre et akut angreb, men det er ikke en helbredende terapi, fordi neurodermatitis er en kronisk, genetisk sygdom. Med denne lokale anvendelse er bivirkningerne håndterbare og er stort set begrænset til de berørte områder. Dette kan føre til en tyndere hud, der ser gennemskinnelig ud.

For mere information om dette emne, se: Neurodermatitis

Hvis du har en bihuleinfektion

Børn kan også behandles med kortison for sinusinfektioner. Dette er dog kun nødvendigt, hvis symptomerne ikke er aftaget efter to uger, da de fleste sinusinfektioner heler sig selv uden behandling. Dette er en næsespray, der også fungerer lokalt. I tilfælde af bihuleinfektioner er slimhinderne ved adgangen til bihulerne normalt hævede og forhindrer således ventilation og heling af betændelsen. Den kortisonholdige næsespray kan få slimhinderne til at kvælde og genoprette ventilationen i bihulerne.

Læs mere om emnet nedenfor: Bihulebetændelse

Med en otitis media

Ligesom med bihulebetændelse er otitis media ofte en sygdom, der opstår som følge af manglende ventilation. I dette tilfælde er det øre-trompet, der forbinder mellemøret med nasopharynx. Ved at reducere hævelsen i slimhinden kan øretrompeten åbnes.

I dette tilfælde bruges der dog ingen kortison. Dekongestante næsedråber er normalt tilstrækkelige. I alvorlige tilfælde kan et antibiotikum også ordineres for at få otitis media under kontrol. Amoxicillin bruges hovedsageligt her.

For mere information om dette emne, se: Otitis media

Bivirkninger ved systemisk administration

Ved kortvarig brug er der næppe nogen kendte bivirkninger, da kortison nu kan doseres godt. I nogle tilfælde kan dette føre til uforeneligheder. Da kortison forårsager en svækkelse af kroppens immunsystem, kan der forekomme flere infektioner ved langtidsbehandling. Dette kan også omfatte svampeinfektioner i munden.

Læs mere om emnet nedenfor: Oral trast

Stærke bivirkninger forekommer normalt kun hos svækkede børn med stærk langtidsterapi i sammenhæng med gigtssygdomme og kræftbehandlinger. Det kan føre til bagagerumsvægt og et måneflade med samtidig afmagring af ben og arme.

Desuden kan osteoporose føre til skør knogler. Vækstlidelser forekommer også især hos børn. Udviklingen af ​​højt blodtryk og diabetes er også muligt gennem administration af kortison. Bivirkninger kan ikke undgås fuldstændigt, selv med meget strengt kontrollerede doseringer.

Bivirkninger ved lokal terapi

Når du bruger salver med cortisol, er der normalt kun en gennemskinnelig, tynd hud, da dagens kortisonpræparater er meget lavdosis. Ved højere doser kan cortisonet absorberes i blodet, hvilket kan føre til de beskrevne systemiske bivirkninger. Brug af næsespray er også forbundet med mulige bivirkninger. Ved langvarig anvendelse angriper cortison næseslimhinden, og næseblødninger kan forekomme.

Børnene beskriver ofte hovedpine som en del af kortisonterapien. Desuden kan børnene få svampeinfektioner eller mavesår lokalt på grund af det svækkede immunsystem. Forøgede luftvejsinfektioner er også mulige. I sjældne tilfælde kan næseslimhinden beskadiges med ændringer i opfattelsen af ​​lugt og smag.

Katarakter med synshandicap er også en ret sjælden bivirkning.Bivirkninger kan forekomme hyppigere hos børn, der allerede har haft en tidligere sygdom.

For mere information om dette emne, se: Bivirkninger af kortison

Hvorfor skal kortison gives som anbefalet?

Kortisonterapi kan være nyttigt for børn, der gentagne gange lider af betændelsessygdomme. Hvis børnelægen anbefaler kortisonbehandling, bør dette ikke seponeres uafhængigt, men lægen skal kontaktes, hvis der opstår bivirkninger. Især i tilfælde af systemisk behandling i forbindelse med alvorlige sygdomme, bør administration af kortison svare til nøjagtigt doseringsregimet for den behandlende børnelæge.

I tilfælde af akut indgivelse af salver eller suppositorier kan der på forhånd aftales en plan med lægen under hvilke betingelser forældrene skal eller kan ty til kortison. Hvis der er nogen bekymringer, skal de behandles åbent, så en fælles terapiplan kan udarbejdes, som derefter kan implementeres af forældrene og børnene.

Hvor kommer angsten for kortison fra?

De første kortisonpræparater, der kom på markedet for medicinsk behandling, var meget doseret og havde betydelige bivirkninger. Selv de første salver indeholdt mængder, der fungerede i kroppen for mange patienter. Dagens præparater er dog meget mindre og mere specifikt doseret og har derfor færre bivirkninger.

Specielt lokal anvendelse har nu næsten kun lokale bivirkninger. En anden grund til frygt for kortison er det ekstreme billede efter langvarig brug. Forældre frygter bivirkninger såsom bagagerumsfedme og højt blodtryk, som kun er at frygte ved langtidsbrug i høje doser.

Hypercortisolisme (for høje cortisolniveauer i kroppen) fører til det, der kaldes Cushings syndrom.

Da kortison er et endogent hormon, er effekten også lettere at kontrollere end kemiske lægemidler, som kroppen ofte reagerer uspecifikt. Dette betyder, at bivirkningerne er baseret på de naturlige virkninger af kortison og er nøjagtigt kendt, mens andre medikamenter kan forårsage mere uventede bivirkninger.

Derudover mangler der ofte oplysninger om præparaterne ud over frygt for kortison. Forældre skal ikke være bange for at spørge den behandlende børnelæge, hvis noget er uklart.

Hvad kan jeg gøre for at reducere bivirkningerne?

Den vigtigste måde at reducere bivirkninger er at nøje overvåge og justere dosis af kortison, så snart bivirkninger opstår. Indtagelsestidspunktet er også vigtigt, da der på denne måde kan opretholdes et passende cortisonniveau i kroppen. Dette svinger i koncentration afhængigt af tidspunktet på dagen.

Ved brug af næsespray, der indeholder kortison, bør børn skylle deres mund efter brug for at forhindre svampeinfektioner i munden. Kortisonsalve skal kun påføres tyndt på de berørte hudområder. Hvis huden er åben, kan yderligere antibiotikabehandling være nyttig, så det svækkede immunsystem ikke overvældes af patogener, der kan invadere.

Ved langtidsbehandling med kortison skal seponering finde sted langsomt og gradvist, så kroppen kan tilpasse sin egen kortisonproduktion. Hele terapien med kortison skal altid overvåges nøje af forældrene og børnelægen, selv med noget ældre børn.

Hvilke muligheder er der, hvis kortison ikke hjælper?

Hovedeffekten af ​​kortison er baseret på dets hæmning af immunsystemet og dermed svækkelsen af ​​forsvarsreaktioner. Der er en række forskellige lægemidler, der regulerer immunsystemet.

I organtransplantationer eller autoimmune sygdomme kan for eksempel calcineurininhibitorer, såsom ciclosporin, anvendes, hvilket reducerer dannelsen af ​​inflammatoriske cytokiner.

En anden gruppe medikamenter er mTor-hæmmere, der bremser udviklingen af ​​immunceller. Disse inkluderer medicinen sirolimus og everolimus.

For mere information om lægemidler, der regulerer immunsystemet, se: Immunsuppressiva

Cytostatika er også kendt fra kræftbehandling, der forhindrer cellevækst og celledeling. Ud over kræftcellerne virker disse på alle hurtigt fordelende celler og dermed også på mange celler i immunsystemet, hvilket fører til antiinflammatoriske virkninger.

Monoklonale antistoffer er et meget nyt terapeutisk alternativ, som kan bruges meget specifikt mod en celletype og er derfor også egnede til behandling af mange autoimmune sygdomme.

Alle disse alternativer har en meget stærk indflydelse på kroppen og er mulighederne for at gribe yderligere ind i alvorlige autoimmune sygdomme. Dette kræver meget præcis overvågning af børnelæger og andre specialister. Medicinen dækker ikke hele spektret af virkning af kortison, men er normalt mere specifikke for visse sygdomme.