Følelser i sport

Motiver og motivation

  • Motiver skal sidestilles med vedvarende evalueringsdispositioner, derfor er motiver motiver til at opføre sig en målrettet måde i situationer, der vedvarer over tid, vedvarer i situationen og på en personlighedsspecifik måde.

Motiver har et ubevidst såvel som et bevidst niveau og ligger mellem ens egen holdning og drev. Motiver i sport hænger enten sammen med selve træningen eller resultatet. Et sådant resultat kan forstås blandt andet som udførelsen som selvbekræftelse, men også som en præsentation af ens egen præstation og inkluderet dominansadfærd. Yderligere kan træning anvendes som et middel til andre formål, f.eks. skabe kontakter og venskaber, servering. Hvis motivet af en atlet er relateret til selve sporten, kan dette være den fysiske udfordring, æstetikken eller ens egen kropsoplevelse. Men hvis det bruges som et middel til andre formål, er vedligeholdelse af ens egen sundhed, kondition, oplevelsen af ​​naturen og afslapning inkluderet.

Hvis situationelle og individuelle incitamenter stemmer overens, er motivation resultatet.

  • Motivationer i sport er de aktuelle følelsesmæssige (f.eks. Venner, frygt, håb) og kognitive (f.eks. Forventninger) processer før, under og efter at have udført sport.

Motivationsprocesser er en vigtig forudsætning for at kunne fungere godt i sport.

Prestationsmotivation

Prestationsmotivation er "bestræbelsen på at øge ens egen evne eller at holde den så høj som muligt i alle de aktiviteter, hvor man betragter en kvalitetsstandard som bindende, og hvis udførelse derfor kan lykkes eller mislykkes." (Heckhausen) Atlet stræber således efter en opgave i visse sportsgrene, hvor man sætter kvalitetsstandarder for sig selv, til at opfylde og dermed nå eller overgå kvalitetsstandarden. Kvalitetsstandarden blev sat enten individuelt eller eksternt og består af en præstation, som atleten skal opnå (f.eks. En specificeret Sprint tid). Ved hjælp af kvalitetsstandarder kan atleten individuelt vurdere vanskeligheden ved en bestemt opgave og de færdigheder, der er nødvendige for at klare opgaven, og dermed i sidste ende også resultatet af handlingen. Resultatet af handlingen vurderes individuelt, så din egen påstand beslutter, om en handling er vellykket eller ej.

  • Prestationsmotivet repræsenterer på den anden side det udløsende motiv til at udføre sport og er baseret på det individuelle drivkraft for at opnå noget. Det er derfor et af mange motiver, men opfordrer først og fremmest folk til at lave sport.

Den måde, mennesker møder på udfordringer og præstationssituationer, bestemmes af deres personlighed. Her er mellem mere "Succes-motiveret" og mere "Manglende motiverede”Differentieret. Dette kan forklare forskelle i adfærd i lyset af en præstationsudfordring. I modsætning til dem, der er bange for fiasko, søger atleter, der er sikre på succes, præstationssituationer og nærmer sig dem med optimisme. Eventuelle risici undgås af atleter, der er bange for fiasko, og presset i en præstationssituation er meget vanskeligere at modstå, da dette pres har en negativ effekt på resultatet af handlingen. Motivstyper, der er sikre på succes, retfærdiggør mulige fiaskoer hovedsageligt med manglende evner. I modsætning hertil tilskriver atleter, der er bange for fiasko, dårlige præstationer primært under ugunstige ydre omstændigheder.

-> „Håb om succes"eller."Frygt for fiasko”Er permanente personlighedstræk, og deres respektive karakteristika bestemmer niveauet for den samlede motivation.

frustration

Når en atlet trods alt motivering Manglende opnåelse af et præstationsmål resulterer i en tilstand af frustration. Frustration forstås som ”oplevelsen af ​​skuffelse på grund af en reel eller undgåelig frustration over mål.” Folk beslutter på den ene side, at de reagerer forskelligt på forskellige frustrerende situationer og på den anden side også efter graden af Frustrationstolerance (mere eller mindre passende behandling af frustrerende situationer). Reaktioner på frustration kan være konstruktive, på den anden side fører frustrationer ofte til undvigende reaktioner, hvor det egentlige mål ikke direkte forfølges.

Reaktioner på frustration:

  1. aggression
  2. udsat aggression (aggression ikke mod fx den frustrerende modstander, men mod dommeren)
  3. Autoaggression (aggression mod ens eget "jeg"
  4. Regression (ikke at kunne huske sin egen præstation)
  5. Apati (manglende evne til at handle)
  6. resignation
  7. forskydning
  8. "At komme ud af marken" (undgå fremtidige frustrationer)
  9. Rationalisering (finde årsager til, at målet ikke blev nået)

aggression

  • Sportsaktiviteter skal bedømmes som aggressive, hvis nogen i modsætning til sportslige normer og regler eksplicit har til hensigt at skade andre mennesker med denne aktivitet. Denne skade kan være både fysisk og mental.

Aggressiv adfærd er derfor altid rettet mod skade. Det er mellem eksplicit og medvirkende Differentieret aggression. I tilfælde af eksplicit aggression, Skader som et direkte mål den aggressive handling forstås. Ved instrumentel aggression bruges en atletes aggressive opførsel til at nå et sportsligt mål (Aggressiv defensiv opførsel i fodbold for at skræmme modstanderen). Desuden kan aggression finde sted fysisk, verbalt eller symbolsk (ved hjælp af bevægelser).

For at kunne besvare spørgsmålet - hvordan sker aggression? tre teorier om aggression Opsætning.

  1. Det Frustration-agressionsteori siger, at aggression altid er en konsekvens af frustration, men frustration resulterer ikke nødvendigvis i aggression, men også f.eks. Ophævelse eller apati.
  2. Det Drive og instinkt teori koncept fører aggressiv opførsel tilbage til et medfødt aggressionskørsel eller instinkt, hvorved sport repræsenterer en passende ventil til udledning af aggressioner.
  3. Det Læring og socialisering teoretiske begreber om aggression opfatter aggressiv adfærd som et resultat af indlæringsprocesser. Aggressiv opførsel læres over tid, baseret på erfaring. Hvis man erkender, at aggressiv opførsel ofte fører til succes, læres den af ​​personen.