Akut åndedrætssvigt

Synonymer i en bredere forstand

Akut luftvejssyndrom, akut åndedrætssvigt, chok-lunge

definition

Det akut lungesvigt (ARDS) er akut lungeskade hos patienter med tidligere sunde lunger, forårsaget af direkte (i lunge befinde sig) eller indirekte (systemisk, men ikke dateret Hjerte udgående) Årsager.

ARDS er defineret som følger:

  • akut indtræden
  • Væskeakkumulering (=infiltrater) i begge sider af lungen (=bilaterale), synlig i a Røntgen af overkroppen ( Røntgen i brystet i den bageste anterior bjælkesti)
  • Indeks for iltmætning (= iltningsmiddelindeks) PaO2 / FiO2 <200 mmHg
  • Dette er også kendt som Horowitz-oxygeneringsindekset og angiver kvotienten af ​​det partielle ilttryk i arterien (dvs. oxygenberiget blod, der forlader hjertet) og andelen af ​​oxygen i ånden, når det indåndes. Normalt er kvoten 500 mmHg.
  • Lungekapillær okklusionstryk (= PCWP, kiletryk) <18 mmHg og intet bevis for øget tryk i venstre hjerte.
  • Kiletrykket reflekterer trykket i venstre hjerte og måles ved hjælp af et højre hjertekateter. Det normale interval er mellem 5 og 16 mmHg.

Der sondres mellem akut lungeskade (ARDS) og ALI (akut lungeskade). ALI er den mildere form og adskiller sig kun fra akut lungesvigt i sin definition med et oxygenationsindeks mellem 200-300 mmHg.

frekvens

Ensartet information om akut åndedrætssvigt fravær. Datoerne er mellem 5 - 50/100000 / år.

I intensivmedicinsk medicin er omkring 30% af patienterne ramt.

årsager

Der sondres mellem direkte og indirekte lungeskade (akut åndedrætssvigt)

De direkte inkluderer:

  • Inhalerer (=forhåbning) af maveindhold eller frisk / saltvand ("Næsten drukning ")
  • Indånding af giftige (= toksiske) gasser, såsom Røggas
  • Indånding af hyperbar ilt
  • Forgiftning (= rus) med bedøvelsesmidler
  • Som et resultat af lungebetændelse, der kræver ventilation (=lungebetændelse)

Indirekte årsager er:

  • Sepsis ("blodforgiftning")
  • Burns
  • Flere traumer
  • Fed emboli
  • Erstatning af blodvolumen med doneret blod (= masseoverføring)
  • Akut betændelse i bugspytkirtlen (= pancreatitis)
  • chok
  • Knoglemarv / stamcelletransplantation

Akut lungesvigt i betændelse i bugspytkirtlen

Bugspytkirtlen er placeret i kroppen i begyndelsen af ​​fordøjelseskanalen. Det frigiver mange enzymer, der er nødvendige for at nedbryde og fordøje den indtagne mad. Bugspytkirtlen kan blive betændt som et resultat af medicin, metaboliske lidelser, infektioner eller en opbygning af galden. Som et resultat kommer fordøjelsesenzymerne, som normalt emballeres sikkert, ind i bugspytkirtlen og ødelægger det. I tilfælde af en akut betændelse er der alvorlige smerter i øvre del af maven, normalt findes feber og en tydelig oppustet mave også som symptomer.

Akut lungesvigt kan være en komplikation af denne tilstand. Den permanente betændelse i bugspytkirtlen fører til såkaldt forbrugskoagulopati. Blodkoagulationssystemet aktiveres permanent ved konstant lille blødning. Efter en bestemt periode er koagulationsfaktorerne opbrugt, og blødningen bliver sværere, fordi blodet ikke længere koagulerer. Den første fase af dette forbrugskoagulopati ledsages af dannelsen af ​​mange små blodpropper, der kan forstyrre strømmen af ​​blod i andre organer. Lungerne er især modtagelige for afbrudt blodgennemstrømning og reagerer med akut lungesvigt.

patogenese

Forløbet af akut lungesvigt (ARDS) kan findes i 3 faser underinddeling, der fører til en massiv forstyrrelse af lungevævet:

  • eksudativ fase: Væggen mellem alveoler (=alveoler) og Blodårer (=kapillærer) er beskadiget, hvilket øger permeabiliteten for proteiner og væsker. Der er akkumuleringer af væske (=Ødem) i lungerne.
  • tidlig proliferativ fase: Lungecellerne (Type II pneumocytter) omgås, som et resultat af, at en mangel i et overfladeaktivt middel (=Overfladeaktive) og således væske i alveolerne (=alveoler) kan nå. Der dannes alveolære lungeødemer. Desuden dannes tynde vægge (=membraner) mellem alveolerne og grene, der forbinder luftvejene. Form i de små blodkar små blodpropper (=mikrotromber). Denne fase er vendbar.
  • sen proliferativ fase: Lungerne ombygges ved at inkorporere mere bindevæv (= fibrose). Dette gælder også væggen mellem lungerne og blod. Dette tykner op til fem gange, hvilket gør både blodgennemstrømningen og passagen af ​​ilt ind i blodomløbet vanskeligere. Denne fase er irreversibel og har ofte et fatalt resultat.

Symptomer

Symptomerne på akut åndedrætssvigt er scenespecifikke.

I trin 1 er der en mangel på ilt i blodet (= hypoxæmi) og en øget respirationsfrekvens (= hyperventilation). Dette fører til forskydninger i syre-basebalancen, pH stiger (= respiratorisk alkalose).

I trin 2 øges åndenød, og der er plettet, stribet kondensation af lungerne, som er synlige i røntgenbillede.

I trin 3 er der ud over hypoxæmi en stigning i andelen af ​​kuldioxid (= hypercapnia), da CO2 ikke længere kan udåndes nok. Dette kaldes global respirationsfejl og er kendetegnet ved en faldende pO2 og en stigende pCO2. Syre-base-balancen skifter til en sur pH-værdi, hvilket resulterer i respiratorisk acidose. I røntgenbillede er der nu skygger på begge sider.

diagnose

Røntgenstråler laves for at overvåge udviklingen af ​​akut lungesvigt. Blodgasanalyse (Tag blod fra øreflippen) kræves for overvågning af syre-basebalancen. Ved lungefunktion viser akut lungesvigt et fald i lungernes evne til at absorbere ilt (= diffusionskapacitet) og et fald i lungeforlængeligheden (= compliance) på et tidligt tidspunkt. Et hjerteekko udføres for at udelukke en hjertesygdom.

Der skal opfyldes 3 kriterier for at stille en diagnose:

  • Tilstedeværelse af en triggerfaktor
  • Hypoxæmi reagerer ikke på terapi
  • Røntgenbillede af ændringer i lungerne, som ikke kan spores tilbage til hjertelungødem.

    Læs mere om emnet: Røntgenbillede af brystet (røntgenbillede af brystet)

terapi

Hvis det er muligt, skal årsagen til den akutte lungesvigt elimineres, f.eks. i cirkulationsstød.

Derefter gives symptomatisk behandling. På grund af den stigende åndenød skal patienterne ventileres. Da normal ventilation imidlertid vil skade lungerne, anvendes lungebeskyttelsesventilation (akut lungesvigt). Dette består af lave spidsbelastninger og lave tidevandervolumener. Dette kombineres med positivt tryk ved afslutningen af ​​udånding (= slutudåndingstryk, PEEP). Så snart patienten trækker vejret spontant, hjælpes spontane vejrtrækningsprocedurer (såsom. BIPAP eller APRV) Brugt.

Alternativt kan en maskine bruges, der eliminerer CO2 uden for kroppen (= ekstrakorporeal) via en venvenøs cirkulationsudvidelse og beriger blodet med ilt, en såkaldt EKMO (ekstrakorporeal membranoxygenator).

I alvorlige tilfælde anbringes patienten på udsatte eller i en speciel seng med kontinuerlig rotation på 60 °. Dette er en støttende foranstaltning, der forbedrer iltfordelingen.

Patienten skal fodres enteralt.

Komplikationer såsom Infektioner behandles med antibiotika; i det sene helingsstadium forbedrer kortikoider lungefibrose.

Mere information findes her: Lungefibrose

Den sidste mulighed er en lungetransplantation (akut lungesvigt).

Kunstig koma i akut åndedrætssvigt

I tilfælde af akut lungesvigt er lungerne pludselig ikke længere i stand til at forsyne kroppen med tilstrækkeligt ilt. Dette fører til en livstruende situation, der kræver meget omfattende behandling på kort sigt. I disse tilfælde har lungerne brug for stærk mekanisk støtte for at sikre den berørte persons overlevelse. I henhold til de nuværende medicinske standarder bruges normalt en ECMO (ekstrakorporeal lungemembranoxygenering) til dette. Den iltfattige blod fra den berørte person ledes ud af kroppen ind i maskinen. Der beriges det (fyldes op) med ilt og returneres derefter til kroppen. Da metoden er meget invasiv, det vil sige, at den forstyrrer kraftigt systemet i den menneskelige krop, sættes berørte mennesker normalt i et kunstigt koma.

I mellemtiden er der også flere og flere se ECMOS. Den berørte person er bevidst, kan spise, drikke og tale, og rehabiliteringstiltag såsom træning i let muskler kan startes hurtigere.

Læs mere om dette emne på: Kunstig koma eller kunstig koma for lungebetændelse

Vejrudsigt

Dødeligheden ved akut lungesvigt afhænger af at overvinde den underliggende sygdom og starten af ​​behandlingen. Eksisterende sygdomme og kronisk alkoholforbrug forværrer prognosen.

Efter skader uden overkropsinddragelse er dødeligheden (dødelighed) ca. 10%, med overkropsskader ca. 25%. Hvis akut lungesvigt (ARDS) er forårsaget af lungebetændelse, er dødeligheden 50%. I tilfælde af sepsis med multiple organsvigt, endda> 80%.

Yderligere information

Yderligere information om dette emne kan findes på de følgende sider:

  • Stakåndet
  • atelektase
  • bronkitis
  • ECMO
  • Betændelse i forråd
  • Lungeemboli
  • lungeinfektion
  • Lungebetændelse efter operation
  • Sygdomme i lungerne, der behandles kirurgisk
  • Lungetransplantation
  • Cystisk fibrose
  • pneumothorax
  • lungehindebetændelse
  • hikke