Psykosomatik

definition

I Psykosomatik det er et specielt felt psykiatri.
I psykosomatik er det vigtigste at være opmærksom på de fysiske (somatiske) sygdomme og de mentale problemer (psyken) hos patienten og se, om disse er forbundet med hinanden. Psykosomatik kombinerer således mentalt helbred af patienten med fysiske reaktioner.
For eksempel kan en patient pludselig have svære mavesmerter som et resultat af en stressende begivenhed. Denne smerte opstår, selvom patienten ikke har nogen organisk sygdom eller infektion. Stadig er smerten reel. I dette tilfælde blev de udløst af den psykologisk stressende begivenhed.

Hvad er psykosomatik?

Psykosomatik er et specielt felt inden for psykiatri. For at forstå, hvad psykosomatik er, hjælper det med at oversætte udtrykket til tysk. Psyken står for sjælen, soma betyder krop. Psykosomatik er en specialitet, der beskæftiger sig med patientens fysiske og mentale velvære og forsøger at behandle begge i harmoni. Den største bekymring her er, at patientens fysiske problemer behandles, selvom der ikke findes nogen organisk årsag.

Hvad psykosomatik er, og hvilke sygdomme det beskæftiger sig med kan bedst diskuteres ved hjælp af et par eksempler. For eksempel behandler psykosomatisk medicin patienter, der lider af en vanedannende sygdom. Afhængighed kan føre til fysiske sygdomme, såsom hurtig hjerteslag (takykardi), øget sved eller leverlidelser. Imidlertid kan afhængigheden i sig selv spores tilbage til et psykologisk eller følelsesmæssigt problem, for eksempel depression.

Ved psykosomatisk behandling vil lægen oprindeligt hjælpe patienten med at behandle stofproblemet og den underliggende mentale sygdom (såsom depression). Behandling af den mentale sygdom fører ofte til en forbedring af de fysiske symptomer. Således blev den fysiske sygdom (for eksempel takykardi) også behandlet ved at stabilisere patienten psykologisk.Ved hjælp af dette eksempel kan du tydeligt forstå, hvad psykosomatik er, og at denne specialitet har hele personen i betragtning for at behandle ham holistisk. Ud over afhængighed er der andre sygdomme, der behandles i psykosomatik. Disse inkluderer spiseforstyrrelser, såsom anorexia, mentale lidelser, der fører til fysiske symptomer (f.eks. Panikanfald), post-traumatiske stressforstyrrelser og mange flere.

Tag testen her: Lider jeg af depression?

Hvem behandler psykosomatiske klager

Psykosomatiske klager behandles af Specialister i psykiatri, af såkaldte Psykiatere. Derudover kan psykologer dog også Læger behandle en psykosomatisk sygdom.

Patienter henvender sig ofte til deres familielæge, især i starten af ​​diagnosen. Dette kan ofte hjælpe patienten til en vis grad. I mere alvorlige tilfælde er det imidlertid absolut nødvendigt, at en patient med psykosomatiske klager behandles af en psykiater eller en psykolog.

Behandling kan enten være poliklinisk eller poliklinisk. Dette betyder, at patienten enten gentagne gange kommer til praksis hos psykolog eller psykiater (ambulant) eller at han behandles på en speciel afdeling for psykosomatik på hospitalet.

I nogle tilfælde såkaldte Rehabiliteringscentre (REHA for kort), hvor patienten bliver i et par uger. I sådanne centre tilbydes forskellige gruppeterapier såvel som individuelle behandlinger med en psykolog eller psykiater. Dette behandlingskoncept kan være særlig nyttigt for patienter med spiseforstyrrelser eller afhængighed. Patienten mødes også i sådanne faciliteter Ergoterapeuter, fysioterapeuter og andre assistenter, der også laver en lille del af den psykosomatiske behandling. De, der hovedsageligt behandler psykosomatiske klager, er psykiatere.

Den psykosomatiske klinik

Den psykosomatiske klinik er en del af en psykiatrisk klinik. Afhængig af behandlingsområdet på klinikken er dette en ambulant klinik, hvor patienterne er helt opbevaret i flere dage til uger eller omkring en poliklinik. I dette kan patienterne gå hjem imellem. Du kommer enten til den psykosomatiske klinik til aftalte tider eller hver dag, men bliver hjemme (såkaldt dag klinik).

Hver psykosomatiske klinik er struktureret noget forskelligt og rettet mod forskellige patientgrupper. For eksempel er der specielle klinikker, der kun fokuserer på spiseforstyrrelse specialisere. Andre klinikker handler på den anden side udelukkende med afhængighed.

Tag testen her: Har jeg en spiseforstyrrelse?

Ofte stilles psykosomatiske klinikker og rehabiliteringscentre på lige fod, selvom det ofte er vanskeligt at skelne præcist. Generelt skal akut syge patienter gå til en psykosomatisk klinik, hvorimod en rehabiliteringsfacilitet er mere velegnet til patienter, der ikke længere er akut syge. Ofte er imidlertid overgangen så flydende, at der næppe kan skelnes mellem de to institutioner, især når det kommer til afhængighed eller spiseforstyrrelser. På den anden side bør depression eller posttraumatiske stresslidelser bedst behandles i en psykosomatisk klinik, da muligheden for at tale med en læge ofte er hyppigere, fordi lægerne ofte besøger patienten hver morgen.

Psykosomatisk smerte

Psykosomatisk smerte er smerter, der er reel for patienten, men har ingen organisk eller fysisk årsag.

Normalt har smerter en uundværlig beskyttelsesfunktion for at advare folk om, at de ikke skal gøre visse ting længere. For eksempel berører en varm komfur enorme smerter. Dette er en god ting, for ellers ville du røre ved den varme komfur igen og igen og blive brændt.

Ikke desto mindre er der også smerter, der ikke har en beskyttende funktion og derfor kun er stressende for patienten. Dette inkluderer psykosomatisk smerte. Generelt har undersøgelser vist, at patienter behandler smerter forskelligt. Hvis en patient er særlig bange for smerter, vil han ofte føle smerten meget mere intens og værre end en patient, der ikke er bange for smerten. Disse forskellige typer smertefølelse ser ud til at have noget at gøre med patientens holdninger og forventninger. Da smerten forværres af frygt eller panik, kaldes den psykosomatisk smerte.

Ofte er dette akut smerte. Imidlertid kan psykosomatiske smerter være kroniske. F.eks. Kan depression føre til kroniske rygsmerter.

Der er også en sygdom kaldet hypochondria. Dette er patientens tro på, at de er syge. Patienter, der lider af hypokondrier, behandler deres sygdom meget intensivt. I nogle tilfælde kan dette gå så langt, at patienten forestiller sig den psykosomatiske smerte, uden at den faktisk eksisterer.

Mere om dette emne:

  • Kan du forestille dig smerte?
  • Vedvarende somatoform smerte

Psykosomatiske rygsmerter

Mange patienter lider nu af rygsmerter. Disse kan have forskellige årsager. Rygsmerter skyldes ofte, at mange mennesker skal sidde i lang tid (for eksempel på arbejde) og gøre for lidt sport til at kompensere.

Der er dog også tilfælde, hvor rygsmerter er psykosomatiske. Psykosomatiske rygsmerter er smerter, der ikke har nogen genkendelig fysisk årsag. Dette betyder, at hverken en herniated skive eller de spændte muskler er ansvarlige for patienten, der lider af rygsmerter.

Årsagen her er et følelsesmæssigt eller psykologisk problem, som patienten endnu ikke har løst. Psykiske sundhedsmæssige problemer kan manifestere sig gennem forskellige fysiske symptomer. Det kan blandt andet føre til psykosomatiske rygsmerter. Her lider patienten af ​​alvorlige rygsmerter, især i stressede situationer, uden at denne smerte skyldes en akut fysisk begivenhed.

Psykosomatiske rygsmerter er især almindelige hos deprimerede patienter. Det er her vigtigt, at patienten tager højde for, at smerten også kan komme af det faktum, at patienten ikke bevæger sig nok på grund af sin depression, men er mere tilbøjelige til at sidde eller lægge sig. Dette kan føre til muskelspænding, som derefter ikke er psykologisk, men er forårsaget af dårlig kropsholdning.

Endvidere kan den enorme frygt for rygsmerter føre til, at patienten indtager en lindrende kropsstilling, hvilket derefter fører til nervefangreb og muskelspænding. En angstlidelse kan også føre til rygsmerter, og det er ofte vanskeligt at differentiere, hvor denne smerte kommer fra. På den ene side kan smerten udløses af frygt alene, på den anden side kan det også være forårsaget af en forkert lindrende kropsholdning.

Psykosomatiske rygsmerter er derfor en såkaldt eksklusionsdiagnose. Dette betyder, at lægen først kontrollerer, om rygsmerterne ikke kommer fra den intervertebrale skive, fra nervens indfangning, fra muskelspænding eller noget lignende. Hvis ingen fysiske problemer kunne bestemmes, men patienten lider af mentale problemer, stilles diagnosen psykosomatiske rygsmerter.

Disse artikler kan også interessere dig:

  • Psykosomatiske rygsmerter
  • Kronisk rygsmerterapi - hvad fungerer bedst?

Psykosomatisk diarré

Mavetarmsystemet (mave-tarmkanalen) reagerer specielt følsomt på patientens mentale problemer. Hvis en patient lider af alvorlig stress, aktiveres en del af det såkaldte autonome nervesystem særlig kraftigt. Denne del af det autonome nervesystem kaldes det sympatiske nervesystem. Dette sikrer, at mave-tarmkanalen bliver aktiv og fordøjer mad hurtigere.

I stressede situationer kan dette føre til, at patienter, der lider af diarré hurtigere. Da denne diarré ikke har nogen organisk årsag, såsom at spise rådne fødevarer, kaldes den psykosomatisk diarré. Hvis en patient lider specielt ofte af psykosomatisk diarré, kan det være, at irritabel tarm er skylden.

Generelt kan psykosomatisk diarré dog ikke kun forekomme i stressede situationer. Depression, angstlidelser eller posttraumatiske stressforstyrrelser kan også føre til nedsat fordøjelse.

Det er vigtigt at skelne mellem organisk forårsaget diarré og psykosomatisk diarré. Hvis der tilsættes blodaflejringer eller slim til diarréen, eller hvis patienten har en fornemmelse af, at han ikke længere kan holde noget mad med sig, skal han hurtigst muligt gå til et hospital og ikke afvise symptomerne som psykosomatiske.

Generelt er det også meget vigtigt at huske den nøjagtige definition af diarré. Diarré defineres ved, at patienten skal gå på toilettet mere end 3 gange om dagen, og at afføringen er meget flydende. Psykosomatisk diarré er derimod ofte ledsaget af en øget afføringsfrekvens, men normalt kun 2-3 gange om dagen og kun i en kort periode. Så længe patienten er opmærksom på en afbalanceret diæt og tilstrækkelig væskeindtagelse, og afføringen ikke bliver blodig eller vedvarer, har patienten normalt ikke noget at frygte.

Ikke desto mindre skal det grundlæggende problem, dvs. depressionen eller angstlidelsen, behandles, ellers kan diarré ikke blive bedre og vil forekomme igen og igen i situationer med øget stress.

Psykosomatisk hoste

Når man taler om en psykosomatisk hoste, er det en psykogen hoste. Ud over hosten lider patienter ofte af en Stramhed i brystområdet, en brændende fornemmelse eller smerte, der øges eller er konstant, når du inhalerer.

Da symptomerne næppe adskiller sig fra dem ved en klassisk forkølelse, er en diskussion mellem lægen og patienten, hvor patienten beskriver sine problemer detaljeret, af afgørende betydning. En akut stressende begivenhed i patientens liv er ofte relateret til den pludselige begyndelse af en psykosomatisk hoste. Ud over akut stressende begivenheder kan det også forekomme i en depression eller på én Angst lidelse udvikle en psykosomatisk hoste.

børn det kan forekomme efter langvarig lungesygdom (f.eks kighoste) Derudover fortsætter de med at hoste i lang tid, efter at sygdommen allerede er blevet overvundet. Årsagen til dette er en såkaldt konditionering. For eksempel har de lært, at hver gang de hoster, får de opmærksomhed. Dette kan forårsage, at børnene fortsætter hoste længe efter, at sygdommen er gået. Imidlertid forsvinder denne psykosomatiske hoste normalt alene efter nogle få dage, så psykoterapi er ikke nødvendig.

I sjældne tilfælde en såkaldt Tic lidelse føre til en psykosomatisk hoste. Her har patienten den indre trang til at hoste med det samme, uden at der er nogen fysisk årsag. Tic lidelser begynder normalt i barndommen, men kan også kun manifestere sig i voksen alder.

Psykosomatisk hoste kan normalt behandles meget godt ved hjælp af psykoterapi. Jo længere patienten lider af symptomerne, desto dårligere er prognosen. Det tilrådes derfor at se en psykoterapeut så tidligt som muligt.

Psykosomatisk boble

En psykosomatisk boble er enten en eksisterende Inkontinens på grund af psykisk sygdom eller en blæreforstyrrelse, hvor trang til at urinere øges, og patienten har symptomer, der ligner symptomerne på en blærebetændelse.

Især i tilfælde af mindre børn, selvom de faktisk ikke har befugtet sengen i årevis, kan de pludselig gå tilbage i sengen under akut stressende begivenheder. Denne psykosomatiske blæreforstyrrelse er også kendt som befugtning og skal forstås som en advarsel. F.eks. Kan det være, at barnet er meget overvældet i skolen og derfor udvikler stor frygt. Dette kan få barnet til at gå tilbage i sengen om natten. Hos voksne kan det også være forårsaget af depression eller angstlidelser befugtning kommer, selvom disse psykosomatiske blæreforstyrrelser er mere tilbøjelige til at forekomme hos børn.

Hos voksne er der en såkaldt Irriterende blære. Patienten skal ekstremt ofte gå på toilettet og har en konstant trang til at urinere. En irritabel blære kan have mange forskellige årsager, herunder en Forstørrelse af prostata hos mænd, men det kan også være psykosomatisk. Patienten er ofte ekstremt bange for eventuelt at blive våd og må derfor konstant gå på toilettet. Denne psykosomatiske blæreforstyrrelse forekommer hovedsageligt hos ældre mennesker, hvor kvinder og deprimerede patienter er særlig ramt.

For at undgå en ond cirkel bør de berørte patienter søge professionel hjælp i form af psykoterapi så tidligt som muligt. Også hos demenspatienter er der ofte psykosomatiske blæreforstyrrelser, hvor patienterne ofte våde sig selv. Terapi er ofte vanskelig her, og symptomerne kan kun forbedres ved at bære bleer