Behandling af tuberkulose
Hvordan behandles tuberkulose?
Også behandlingen af tuberkulose repræsenterer på grund af bakteriens særlige egenskaber (langsom vækst, relativ ufølsomhed over for skadelige påvirkninger fra miljøet, høje mutationsgrader (ændringer i den genetiske sammensætning)) udgør en udfordring.
Der er nu en behandling, der har vist sig at være meget effektiv, men kræver en høj grad af vilje fra patientens side.
Bemærk: terapi
Grundlæggende skal enhver tuberkulose behandles!
Patienter med a åben tuberkulosedvs. de udskiller et stort antal bakterier, skal isoleres og om muligt behandles som en ambulant for at forhindre bakterier i at sprede sig.
Som generelle mål for Tuberkulosebehandling man forsøger at behandle komorbiditeter, symptomatisk medicin (f.eks Hostesirup) og til at inducere patienten til strengt afholdenhed fra alkohol og nikotin.
Den nuværende lægemiddelbehandling af tuberkulose består af en to-måneders gave på en Kombination af fire af særlige Antibiotika, såkaldt antituberculotics, efterfulgt af yderligere fire måneder med en Kombination af to. Med disse flere kombinationer forsøger man at dræbe også simpelt muterede bakterier.
De fire standardmidler til tuberkulosebehandling er:
- INH er et lægemiddel, der hæmmer samlingen af bakteriens specielle cellevæg og derfor kun har en meget specifik virkning mod mycobakterier. Det aktiveres af bakteriens enzymer og har derfor relativt få bivirkninger. Den når imidlertid ikke op til patogener, der findes i humane immunceller.
- Rifampicin er et lægemiddel, der forhindrer nye i bakteriecellen Proteiner (Æggehvider) at blive produceret. Det virker også mod patogenerne, der er i kroppens egne forsvarsceller.
- Pyrazinamide virker kun mod at multiplicere mycobacteria, hvorfor det kun kan bruges fornuftigt i den indledende fase af sygdommen. Det fungerer ved at ligne det INH forstyrrer samlingen af cellevæggen. Som en betydelig bivirkning kan dette lægemiddel skade leveren.
- ethambutol er også et lægemiddel mod tuberkulose, der forstyrrer samlingen af cellevæggen. Imidlertid har det et andet angrebspunkt end INH eller pyrazinamid og har således en nyttig komplementær virkning.
INH og Rifampicin gives i den anden fase som en kombination af to i fire måneder.
Der er en vaccination med mycobacteria, hvis effektivitet dog er kontroversiel, og som i øjeblikket ikke understøttes af Stiko (Den stående komité for vaccination) anbefales. Det vaccineres med mycobakterier af BCG-stammen, risikoen for infektion for mennesker er svækket.
Efter vaccination er der en midlertidig stigning i bakterier, der injiceres under huden. Senere er der ar på injektionsstedet. Den beskyttende virkning er tidsbegrænset, men efter flere år aftager effekten markant. Tuberculin-testen giver også nu et positivt resultat, fordi patienten havde kontakt med mycobacteria. I meget sjældne tilfælde kan vaccination være årsagen til tuberkulose, hvis patientens immunsystem er utilstrækkeligt.
Et problem for medicinen er det stigende antal bakterier, der er resistente over hele verden (= ufølsomme) over for de sædvanlige medicin, hvilket er bakterier, der gennem forkert behandling havde chancen for at blive resistente over for lægemidlerne. I Tyskland påvirker dette ca. 2% af bakterierne. I nogle af de tidligere østblok-lande findes meget højere mængder. Op til 60% kan påvirkes der.
.jpg)
