neurotransmittere

Definition - Hvad er en neurotransmitter?

Den menneskelige hjerne består af et ufatteligt antal celler. Anslagsvis 100 milliarder neuroner, der udfører det egentlige tænkearbejde, og lige så mange såkaldte gliaceller, der understøtter neuronerne i deres arbejde, danner det organ, der gør os mennesker til noget specielt i denne verden. For at disse nerveceller kan kommunikere med hinanden, udviklede der sig et komplekst system af messenger-stoffer, neurotransmitterne i løbet af udviklingen. Der er lidt mere end to dusin, nogle gange meget forskellige kemiske forbindelser, som kan opdeles i forskellige grupper efter forskellige aspekter.

Den mest almindelige klassificering er baseret på deres kemiske struktur. For eksempel er der en lille gruppe opløselige gasser, hvortil kulilte (CO) og nitrogenoxid (NO) hører, men også en stor gruppe af aminosyrer, byggestenene til proteiner, der fungerer som neurotransmittere. Proteiner danner også en gruppe af neurotransmittere.

At dette omfattende System med messenger stoffer i hjernen Resterende ligevægt er af enorm betydning på grund af en mangel eller overskud af neurotransmittere ødelæggende konsekvenser til funktion af vores nervesystem. Dette kan påvirke begge vores hjerner, afhængigt af hvilken del af hjernen ubalancen opstår mental, såvel som fysisk helbred slå ned. Sygdomme som Parkinsons sygdom, det skizofreni og også depressioner er i det mindste delvist resultatet af Ændringer i hjernekemi. På den anden side kan vi også bruge vores viden om messenger-stoffer i nervesystemet til at behandle nøjagtigt disse sygdomme.

For øvrig er neurotransmittorer på ingen måde ligestillet med hormoner. Mens hormoner frigøres i blodbanen og cirkulerer til deres målorganer, bruges neurotransmittorer kun til Kommunikation i nervesystemet.

Pligter til neurotransmitterne

Inden for individuelle nerveceller (neuroner), som hos mennesker undertiden har mere end en meter lang informationen overføres via elektrisk spænding, der kan sammenlignes med strømkabler. Denne linje afbrydes dog regelmæssigt, når videresendelse af information fra en neuron til en anden. Det er her den kemiske komponent i transmission af information i hjernen ved hjælp af neurotransmittere spiller ind. Kontaktpunkterne mellem neuronerne, hvor den kemiske informationsoverførsel finder sted, kaldes Synapse udpeget. Om en billion af dem findes alene i vores hjerne. Overført til antallet af neuroner i sig selv, betyder det, at hver enkelt nervecelle skæres forbundet til 1000 andre nerveceller er.

Neurotransmitterens opgave er at bygge bro over afbrydelsen af ​​den elektriske impuls mellem to neuroner. Dette gøres ved at anvende impulsen, der ankommer til synapsen til Frigivelse af neurotransmittorer fra deres opbevaringsvesikler (den vesikler) fra neuron A ind i den synaptiske spalte. I dette hul, kun få nanometer bredt, mellem neuronerne, diffunderer messenger-stoffer til de tilsvarende receptorer på neuron B. Her omdannes den kemiske information tilbage til elektrisk information.

Effekten, som hver enkelt neurotransmitter opnår, er meget afhængig af hjerneområdet, hvor denne mekanisme finder sted. Som et resultat en bestemt neurotransmitter en række opgaver overtager i forskellige områder af hjernen. Det er vigtigt at vide, at neurotransmittere ikke altid spændende handling på nervecellen nedstrøms, men også inhibering kan påvirke den elektriske transmission af information.

GABA

GABA er et meget godt eksempel på en hæmmende (inhiberende) fungerende neurotransmitter, da det er den mest udbredte og derfor måske det vigtigste hæmmende messenger-stof er i det centrale nervesystem. Begrebet GABA er kun en forkortelse for hans navn "y-aminobutyric acid" (på engelsk gamma-aminobutyric acidPå grund af dets hæmmende virkninger kaldes GABA undertiden kroppens eget beroligende middel beskrevet. Dette gøres brug af i medicinen, idet der nu er udviklet mange lægemidler, der er baseret på GABA-receptorer fungerer. Disse inkluderer f.eks barbiturater og Benzodiazepiner, Hvilken beroligende, sederende, og antispasmodic Har egenskaber. Bortset fra det spiller GABA ikke kun en rolle i hjernen og rygmarven. Det er også vigtigt i kroppens insulinmetabolisme, da det afhænger af bugspytkirtel produceres.

Glutamat

Som Fødevaretilsætningsstof og Smagsforstærkere Aminosyren findes i en række færdigretter Glutamat de fleste mennesker ved det. Imidlertid er glutamat meget vigtigere for os end vigtigste spændende (excitation-bevis) neurotransmittere i vores nervesystem. På en måde gør dette glutamat til GABA's antagonist. De to messenger-stoffer er også meget tæt på hinanden, da GABA (y-aminobutyric acid) produceres af kroppen fra glutamat. I henhold til den aktuelle videnstilstand spiller glutamat hovedsageligt for dem Kontrol af bevægelse, vores hukommelse, Læringsprocesser og Sensorisk opfattelse en vigtig rolle. På samme tid er der en forbindelse mellem søvnløshed og der er mistanke om en forstyrret glutamatbalance samt en forbindelse af messenger-stoffet til udviklingen epileptiske anfald.

Dopamin

Dopamin er måske en af mest berømte neurotransmittorer. Dette skyldes hovedsageligt dens forbindelse til oprindelsen af Parkinsons sygdom. Med denne sygdom kommer den gradvist til Underfald af neuroner dem, der er placeret i mellemhovedet Substantia nigra (fra latin "sort stof"), som som En del af motorsystemet dopamin produceret. Resultatet er de typiske symptomer Stillesiddende livsstil, Stivhed af lemmerne, og Rystelser af hvile.

I senere faser er andre neurologiske og psykologiske symptomer såsom depressioner og demenssymptomer tilføjet. Herfra kan det allerede udledes, hvilken vigtig rolle dopamin blandt andet spiller Process af motorfunktioner spiller.

Derudover er dopamin også vigtigt for, at vi kan fungere korrekt opmærksomhed og Evne til at lære uundværlig. Derudover er dopamin grundlæggende for funktionen af Belønningssystem af vores hjerner og derfor også vores motivering involveret. Dette kan blandt andet mærkes i virkningen af ​​medicin, hvad enten det er alkohol, Cigaretter eller ulovlige stoffer som marihuana eller kokain, deres psykiske Afhængighed er baseret på den øgede frigivelse af dopamin i belønningssystemet.

Mere hverdagsaktiviteter, såsom at spise eller have samleje, virker imidlertid også nøjagtigt på dette system. Forresten, dopamin bliver også kroppen med adrenalin i forhold noradrenalin syntetiseret, som blandt andet er involveret i kontrollen af Følelser, årvågenhed Og også motivering er involveret.

depressioner

Det depression er en meget almindelig mental forstyrrelse, der hovedsageligt er kendetegnet ved negative tanker og stemninger og Tab til glæde, interesse, køre og Selvværd gør mærkbar. Dette gør depressionen til en af ​​de såkaldte humørforstyrrelser. Selv raske mennesker kan fra tid til anden opleve symptomer som dette, men de er mindre alvorlige og mindre almindelige. Kvinder handler om dobbelt så ofte hvordan mænd påvirket af depression. Depression er også mere almindelig i højindkomstlande.

Mekanismerne bag depressive lidelser forstås stadig kun delvist på grund af deres kompleksitet. Den mest almindelige teori om, hvad der forårsager depression, er dog baseret på en multifaktoriel udviklingsmodel. Blandt andet genetiske, lægemiddel, hormonal, neurobiologisk og udviklingsmæssige risikofaktorer bruges som en forklaring på forekomsten af ​​depression. Hvad der er sikkert er, at der er forstyrrelser på niveauet for signaloverførsel af neurotransmitterne. En række forskellige signalanlæg synes at være påvirket af dette.

De spiller dog en særlig rolle Serotonin, noradrenalin og Dopaminsystem. Alle tre neurotransmittorer ser ud til at være i, men i en anden grad individuelt for hver patient for små mængder skal hældes ud. Denne viden bruges i terapi af depression. Flere grupper af Antidepressiva griber specifikt ind i norepinephrin-, serotonin- og dopaminsystemerne i hjernen ved hjælp af Genoptagelse hæmmer denne neurotransmitter. Dette bliver nutiden Neurotransmitter mangel modvirkes, så symptomerne lindres. Forskellige grupper af stoffer er nu tilgængelige til dette formål. Tricykliske antidepressiva I dag bruges de imidlertid sjældent på grund af de til tider alvorlige bivirkninger, mens gruppen af Serotonin genoptagelsesinhibitorer (SSRI) og Norepinephrin genoptagelsesinhibitorer (SNRI) har gode effekter og mildere bivirkninger.

Serotonin

Serotonin, også Enteramine kaldet, er en såkaldt biogen amin, som både er et hormon og en neurotransmitter. Som sådan spiller det i begge dele Centralnervesystemetsåvel som i Intestinal nervesystem og i sin funktion som et hormon im Kardiovaskulære system en vigtig rolle. Dets navn stammer fra ordene serum og tonus (spænding). En af dens virkninger kan udledes af dette, nemlig at det som en del af blodserumet virker på spændingerne i blodkarene og dermed på blodtrykket. Som et messenger-stof i nervesystemet er det primært kendt som en humør maker. Dette er hovedsageligt dens indflydelse på appetit, Sexlyst og vores mental velvære skyldes. En mangel på denne neurotransmitter har det blandt andet depressioner resultat.
Derudover er det også i næsten alle andre hjernefunktioner, såsom Følelse af smerte, vores Sov-vågne rytme og Regulering af temperatur involveret. Det praktiserer her begge inhibering, såvel som spændende funktioner i kommunikation mellem neuroner. De serotonergiske veje i nervesystemet opkaldt efter ham er fordelt over hele hjernen i et komplekst system, der er forbundet med de andre neurotransmittere.

acetylcholin

Vores nervesystem kan groft inddeles i tre forskellige sektioner - det centralnervesystemet, som vores hjerne og Rygrad hører det til Autonome nervesystemsom påvirker organfunktioner som hjerteslag, vejrtrækning og fordøjelse, og det perifere nervesystemhvilket gør os blandt andet i stand til at arbejde med muskler og følsomhed i takt.

acetylcholin er langt den den vigtigste sender i det perifere nervesystem og er for eksempel til transmission af signaler fra nervesnorerne i Rygmarv på musklerne ansvarlig. I det vegetative nervesystem er det den vigtigste neurotransmitter sammen med noradrenalin. Dens betydning i centralnervesystemet fremgår først og fremmest, når det er til stede i for lave koncentrationer. Dette er for eksempel med Alzheimers demens sagen. Her kommer det til en Talrige neuroner dør i hjernen påvirkes imidlertid nerveceller, der producerer acetylcholin, hovedsageligt. Den resulterende mangel kan i det mindste delvist behandles med medicin, såkaldt Acetylcholinesteraseinhibitorer administreret. Fordi enzymet acetylcholinesterase er ansvarlig for nedbrydningen af ​​acetylcholin, en højere koncentration af messenger-stoffet i det synaptiske hul kan opnås, og symptomerne på demens kan lindres. Dette er imidlertid kun et eksempel på betydningen af ​​acetylcholin i medicinen. En lang række medikamenter, der griber ind i acetylcholinsystemet, bruges blandt andet inden for øjenlæge, men også inden for andre medicinske områder.